Sjælland er meget mere end blot København, og det er de sjællandske slotte legemliggjorte beviser på.
På de sjællandske slotte har du nemlig rig mulighed for at tage et break væk fra hverdagens stress og jag med et nydeligt slotsophold. Hvis du bor på Sjælland er slottene nemme at tilgå, og de er spredt udover et pænt stykke af øen, ligesom du også nemt kan komme til Sjælland fra Jylland, Fyn og øerne via Storebæltsbroen, Mols-Linjen eller andet.
Fælles for de sjællandske slotte er, at de ligger i dejlige omgivelser, ligesom der også er rig mulighed for at tage på udflugt til omkringliggende områder, hvor den nordsjællandske natur, landets hovedstad eller smuttur til Sverige er yderst populære steder at tage hen
I det følgende vi vil give dig et indblik i de sjællandske slotte, og hvorfor disse er yderst velvalgte at bruge et par nætter på et slotsophold på.

Havreholm Slot

Klosterrisvej 4
3100 Hornbæk
49758600
havreholm@havreholm.dk
Besøg deres hjemmeside

På Havreholm Slot møder historien det moderne. Havreholm Slot dateres nemlig tilbage til 1872, hvor det blev bygget af grosserer Valdemar Culmsee.
Slottet blev dengang bygget i herholdsk stil på den højtliggende festplads nær Gurre Å.
I dag er slottet blevet renoveret, og det forvaltes i dag af et par, der byder gæster velkomne på det dejlige slot.
Der er ligeledes kommet stort fokus på den gastronomiske oplevelse, hvor der i dag anvendes økologiske og lokale råvarer, hvortil der også benyttes kål, svampe, løg og urter fra slottets egen skov. Og netop skoven og de øvrige naturomgivelser er der rig mulighed for at benytte sig af, når man bor på slottet. Havreholm Slot er nemlig karakteriseret ved, at det ligger i en lille landsby med masser af muligheder for gåture i skovene omkring.
Endvidere er der rig mulighed for at besøge nærliggende seværdigheder tæt på Havreholm Slot, hvor eksempelvis København og slottet Kronborg blot er en lille køretur væk.

Det er dog også værd at benytte en god portion af sin tid på selve slottet. Her overnatter man nemlig i hyggelige gæstehuse, der er indrettet i afslappende stil med lyse farver.
Alle gæstehusene kommer med enten egen balkon  eller terrasse, der har rig udsigt til den dejlige, omkringliggende natur.

Sautehus Slot

Saunte Bygade 50
3100 Hornbæk
49750315
sauntehus@slotshotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Selvom det rolige Sautehus Slot blot har lige over 100 år på dåbsattesten, har stedet en helt fantastisk historie. Sautehus Slot blev opført i 1912 af Søren Hald, og med det grundlæggelsesår var Første Verdenskrig lige på trapperne.
Her forholdt Danmark sig neutralt, og Søren Hald tjente således sin penge som grosserer, hvor han leverede fødevarer til krigsmagterne. Deraf kom navnet ”Gullasch-baronen”, og på grund af sine stærke, nationale følelser, sendte Hald det ringeste kød til tyskerne med påskriften ”En tak for 1864” som en hentydning til det sviende nederlag om den dansk/tyske grænse.
Dette er blot en af de fantastiske anekdoter, du kan høre på Sautehus Slot, hvor du kan få masser af historisk information om både slottet såvel som det omkringliggende område.

Udover hyggelige anekdoter byder slottet også på egen vinkælder, hvor du kan nyde din drink inden middagen, ligesom du også kan stifte bekendtskab med nogle særdeles gamle og sjældne vine.
I restauranten kan du nyde en udsøgt menu – også udendørs, når vejret tillader det – hvorefter du kan trække dig tilbage på et af de 33 hotelværelser.

I forbindelse med slottet finder du en hyggelig park, hvor der er rig mulighed for at se på usædvanlige træer, der blandt andet inkluderer Livstræet, Tuja Plicata, der er 30 meter højt og 50 meter i omkreds.
Der er også rig mulighed for at få tiden til at gå på ture væk fra slottet, hvor det øvrige Nordsjælland blandt andet byder på Kronborg, Frederiksborg Slot og meget, meget mere.

Nyd et slotsophold på Sjælland

Som du nu har læst, er der altså rig mulighed for et fantastisk slotsophold på Sjælland. Der er nemlig en god håndfuld slotte på landets største ø, ligesom seværdighederne er mange.

En tur til København er en oplagt mulighed, hvor I kan nyde Nyhavns hyggelige caféer, se det smukke Amalienborg, og måske slutte jeres aften i dejlige Tivoli.
Eller I kan besøge det smukke Nordsjælland, hvor der er fantastiske, gastronomiske oplevelser, der venter, mens man kan slutte med en isvaffel på havnen i en af nordkystens mange byer.
Mulighederne er ganske enkelt mange, og et slotsophold er derfor en oplagt mulighed til at se nogle egne af landet og Sjælland, man ikke tidligere var bekendt med, ligesom der også er masser af mulighed for at slappe af på de fantastiske slotte, der er både romantiske og historiske.