Jylland har med sine mange kroer en væld af muligheder at byde på når man snakker om et kroophold, hvilket kan komme dig til gode hvis du gerne vil på en kroferie i det jyske.

Med de lange kyststrækninger og den flotte natur som er en naturlig del af det jyske, er der rig mulighed for et afslappende kroophold i Jylland, hvor sjællen kan få lidt (tiltrængt?) ro.

På denne liste har vi, efter vores egen mening, samlet nogle af de bedste kroophold i Jylland:

Refborg

Buen 6
7190 Billund
75332633
MAIL@REFBORG.DK
Besøg deres hjemmeside

Refborg er mulighedernes sted. Med en geografisk placering, der ligger en-to kilometer fra Legoland og Lalandia, er der masser af mulighed for dig med børn. Ydermere er der kun tre kilometer til lufthavnen i Billund, så stedet er ideelt at overnatte hos, hvis man skal ud at flyve tidligt dagen efter. Sidst, er Givskud Zoo ikke mere end 20-25 km væk. Der er altså aktiviteter nok omkring Refborg.

Refborg, som tidligere hed Billund Kro, har værelser til familier såvel som enkelt personer, så man kan altid få en seng at sove i på Refborg. Dertil kan man få en god madoplevelse på spiseriet. Spiseriet er hverken en restaurant eller en café, men nok et sted midt imellem. Her er den personlige service i højsædet, og du kan være sikker på, at du får en god betjening.

Klitgaarden – Henne Strand

Porsevej 19 B
6854 Henne
75255049
kontakt@axelgaard.org
Besøg deres hjemmeside

Klitgaarden – Henne Strand er et vaskeægte badehotel, som ligger tæt på havets brus. Stedet tilbyder afslapning, wellness og samvær i bedste badehotelsstil. Der er en stor og hyggelig spisestue, en første sal der har billard, TV og bordfodbold, og når dagen er ved at gå på hæld, så kan du sætte dig ned i whiskystuen og nyde en drink med familien.

Stedet er meget familievenligt og har familieværelser, så I alle kan bo sammen. Men hvis du bare er med kæresten eller alene, så er der også dobbelt- og enkeltmandsværelser tilgængelige. Stedet ligger ti minutters gang væk fra stranden, og ligeledes er der kun ti minutter til restaurant-, cafe- og byliv.

Hotel Sabro Kro

Viborgvej 780
8471 Sabro
86948922
sabrokro@sabrokro.dk
Besøg deres hjemmeside

Denne gamle kro er i dag nyrenoveret og står skarpt som et hotel af høj standard. Men det betyder ikke, at den gamle hyggelig krofacon er forsvundet fra stedet. Servicen er stadig i top på den helt personlige måde, og kroen har stadig en god beliggenhed væk fra byens larm. Dertil har den yderst smukke lokaler og helt nye værelser i alle størrelser. Så om du er til dobbeltværelse, juniorrum eller noget mere eksklusivt, så kan det hele findes på Hotel Sabro Kro.

Kroen ligger i fredlige omgivelser, men tæt på Jyllands hovedstad, Aarhus. I Aarhus er der mulighed for at smage på det hyggelige byliv, som Smilets By tilbyder.

Schackenborg Slotskro

Slotsgaden 42
6270 Tønder
74738383
schackenborg@slotskro.dk
Besøg deres hjemmeside

Når man er på kroophold på Schackenborg Slotskro, så er det lidt ligesom at være med i et eventyr. Der er højt til himlen, og naturen spirer som få steder i det danske land. Det er med til at gøre denne krooplevelse til noget ganske særligt. Ænder vandrer rundt omkring ved kroen, og atmosfæren er som taget ud af en forestilling, man ikke troede fandtes.

Men Schackenborg Slotskro er også af et ganske særlig format. Kongefamilien har i mange år haft tilknytning til stedet, og det var Prins Joachims hjem fra 1995-2014. Det er det ikke mere, og det giver mulighed for, at du booke dit ophold på en kro, der byder på charme, god gastronomi og kvalitet hele vejen rundt.

Hjallerup Kro

Søndergade 1
9320 Hjallerup
98281011
info@hjallerupkro.dk
Besøg deres hjemmeside

Hjallerup Kro er den ideelle kro til dig, der har haft en lang færgetur og trænger til at få hvilet ud. Kroen er hyggelig, charmerende, personlig og rummer 24 dobbeltværelser. Hvis du har husdyr med, så kan de også sagtens komme med på kroophold for et lille ekstra gebyr. Hjallerup Kro er til dig, der ønsker et behageligt hvil eller en miniferie i afslappende omgivelser med familien.

Dertil så er Hjallerup Kro en glimrende mulighed for dig, der ønsker en golfferie. Kroen har en speciel golfpakke, og Dronninglund Golfbane ligger kun 7,7 km væk. Golfbanen blev i 2014 kåret som Nordjyllands bedste golfbane, og hotellet skal nok sørge for, at du får din greenfeebillet, når du bestiller et af hotellets attraktive golfophold. Når du kommer hjem efter en lang dag på banen, så kan du nyde kroens wienerschnitzel, som skulle være udsøgt fornøjelse.