Weissenhaus Grand Village Resort & Spa

Parkallee 1
23758 Wangels
+49438292620
info@weissenhaus.de
Besøg deres hjemmeside

Weissenhaus-slottet har en unik placering helt ned til Østersøen i naturskønne omgivelser. Placeringen og den formidable wellnessoplevelse man får på stedet har gjort det til et yderst attraktivt sted for folk, der søger et wellnessophold i det nordtyske.

Stedet tilbyder et hav af velværebehandlinger, som I alle får adgang til ved at booke et ophold på slottet. Vælg blandt andet mellem St. Barth Softness, Fodreflekszone massage eller hot stone massage. Dertil får I også fri entré til spaafdelingen samt jacuzzi- og saunaområde.

I vil også hurtigt føle jer hjemme på slottet, da personalet allerede ved ankomst vil vise jer jeres værelse og fortælle lidt om opholdet samt dets services. Middagen kan nydes i en af de to restauranter, som slottet rummer og med i opholdet følger en 3-retters menu i restauranten Bootshaus, som har beliggenhed helt ned til stranden. Ønsker I at spise på værelset, er det også muligt at lave en bestilling.

Der mangler ikke noget på Weissenhaus Grand Village Resort & Spa, og det er også det indtryk, I får, når I besøger stedet. Servicen, faciliteterne og gastronomien er i top, og det er et oplagt sted at tage et wellnessophold syd for den danske grænse.

Alter Meierhof Vital Hotel

Uferstraße 1
24960 Glücksburg (Ostsee)
+49 4631 61990
info@alter-meierhof.de
Besøg deres hjemmeside

Lige omkring grænsen mellem Flensborg og Glücksburg ligger Alter Meierhof Hotel. Her har I perfekt mulighed for at få et fantastisk wellnessophold i det nordtyske. Stedet rummer spafaciliteter og kulinariske oplevelse i særklasse, og I vil køre tilbage til Danmark glade, tilfredse og med fornyet energi.

Spaområdet er flot og elegant. Her er der mere end 1400m2 tyrkisk hamam-tempel, hof-tepidarum og andre fantastiske wellnessformer. Faciliteterne er i top, og der udføres kun professionelle behandlinger, som har virkning på krop og sjæl.

Når I har forkælet jer selv i spaen, kan I sætte prikken over i’et i restauranten Meierei. Restauranten har to Michelin-stjerner og har høstet stor anerkendelse. Her vil der blive serveret gourmetmad fra absolut øverste hylde. Restauranten byder på fantastiske retter fra det franske køkken tilberedt af stjernekokken Dirk Luther.

Hotellet har 54 værelser med stor kvalitet, hvor I vil blive indkvarteret på et af dem. Her er der minibar, TV, badeværelse, telefon, hårtørrer, internet og meget andet. I kommer ikke til at fortryde at have valgt et wellnessophold på Alter Meierhof Vital Hotel – I vil blive værnet om fra første minut.

Hotel Ostsee Resort Damp

Seeuferweg 10
24351 Damp
+49 4352 80666
ostsee-resort@damp.de
Besøg deres hjemmeside

I overskuelig køreafstand fra Flensborg ligger Hotel Ostsee Resort Damp. Et hotel med en god beliggenhed lige ned til en fire kilometer lang strand og med en hyggelig stemning. Her kan I få det perfekte wellnessophold lige uden for landets grænser.

I kan nemlig vælge wellness-pakkeløsningen, som hotellet tilbyder. Her får I to overnatninger med luksus. Hertil følger 50 minutters helkropsmassage og en orientalsk rasul ceremoni, som er en anderledes behandling med special peeling. Derudover er der fri entré til Vital Center, fitness og sport.

Om morgenen vil I blive forkælet med en morgenbuffet for at sikre en god start på dagen. Derudover vil der være en aftenmiddag en af dagene, hvor der er gratis drikkevarer. Generelt har resortet mange gastronomiske muligheder med både Ostsee-Restaurant, Vital-Restaurant, Strandbistro og Café del Mar. Derfor findes der noget for alle. Overnatningen finder sted i et lækkert dobbeltværelse med eget TV, bad, toilet og balkon.

Ønsker I at kombinere et wellnessophold med et udlandsbesøg, er Hotel Ostsee Resort Damp et godt valg. Her kan I få lov til at forkæle jer selv og opleve lidt af den tyske kultur. Tæt på resortet finder I hyggelige gader med både barer, restauranter og butikker.

Best Western Alexa Hotel

Poststraße 10
18586 Göhren
+49 38308 6663100
info@alexa.bestwestern.de
Besøg deres hjemmeside

Best Western Alexa Hotel er et charmerende tysk hotel, der har beliggenhed i badebyen Göhren kun 700 meter fra Østersøen. Her er der god mulighed for at få et perfekt wellnessophold i det tyske. Hotellet tilbyder spafaciliteter og skønne massager samt velsmagende lokale specialiteter.

Når I ikke forkæler jer selv i spaen, kan I drikke en kop kaffe eller nyde et godt glas vin i den stemningsfulde pejsestue. I restauranten vil I finde velsmagende specialiteter fra lokalmiljøet, og hvis I besøger hotellet om sommeren, kan I nyde maden ude i den idylliske haverestaurant.

I den overskydende fritid kan I se Göhren, som er en livlig og glad by. Her kan I gå en tur langs strandpromenaden eller leje en cykel for at se jer yderligere omkring. Göhren ligger på øen Rügen, og I har rig mulighed for at cykle rundt på øen for at se på de naturskønne omgivelser. Her kan I kombinere wellness med motion på en oplagt måde.

Dette wellnessophold er personligt, som byder på både kultur, gastronomi og luksus. I spaafdelingen finder I både finsk sauna, dampbad, solarium, modstrømsanlæg og fitnessrum. Med andre ord er der alt, hvad I har brug for i den skønne tyske kultur.