CABINN Aalborg Hotel

Fjordgade 20
9000 Aalborg
96203000
aalborg@cabinn.com
Besøg deres hjemmeside

Besøg nordens Paris og bered jer på at bruge timevis på at udforske den hyggelige storby. Aalborg har fantastiske shopping- og spisemuligheder, mens der altid er hyggeligt på den nyrenoverede havnefront. CABINN Aalborg Hotel ligger centralt i byen ved shoppingscentret Friis, og det ligger derfor perfekt til at kombinere et skøn wellnessophold med en storbyoplevelse.

Selve hotellet har ikke deres egen spa og wellnessafdeling. Til gengæld er der masser forskellige wellnessoplevelser at vælge mellem i selve byen, hvor I kan besøge Gigantium, Sakura Spa & Wellness, Harmonie Spa Body Face og mange flere.

På CABINN kan I vælge mellem de samme værelsestyper, som de tilbyder i landets øvrige storbyer nemlig: commodore, economy, standard, standard family og captain. Det er derfor let at vælge et værelse, som matcher jeres behov.

Ruths Hotel

Hans Ruths Vej 1
9990 Skagen
98441124
info@ruths-hotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Skagen er ikke blot Nordjyllands lille kronjuvel, men hele Danmarks. Landets nordligste by er den mest populære ferieby i hele landet, og det er let at forstå. Byen og området rummer alt fra spændende kulturelle seværdigheder som Den Tilsandede Kirke, fantastisk natur, skønne strande og ikke mindst et hyggeligt byliv til den populære Skagen Festival.

Et wellnessophold i denne skønne by er derfor værd at anbefale, og her står Ruths Hotel klar til at byde jer velkommen. Det historiske og fine badehotel er beliggende i Gl. Skagen, hvorfra I gåafstand fra en af byens mange strande. På hotellet kan I slappe af i Ruths Wellness, hvor der er faciliteter som massagebrusere, dampbad, sauna og meget mere. Derudover er en af de skønne wellnessbehandlinger altid et hit, hvis målet er større velvære og afslapning.

På hotellet kan I spise på en af hotellets to spisesteder. Ruths Brasseries er inspireret af det franske køkken, mens Ruths Gourmet fokuserer på nordisk madlavning. Der er også masser af spisesteder i Skagen. De fleste befinder sig ved havnen eller omkring gågaden, hvor der er masser af skøn feriestemning.

Hotel Thinggaard

Jernbanegade 5
7760 Hurup Thy
97951200
info@hotelthinggaard.dk
Besøg deres hjemmeside

Et wellnessophold på Hotel Thinggaard giver fri adgang til det store og imponerende Sydthy Kurbad. Hele 700m2 fyldt med spa og wellness danner rammerne for mange timers skøn afslapning og afkobling fra hverdagens trommerum. Her kan I dase i både udendørs og indendørs spabad og saunaer eller nyde fantastiske wellnessoplevelser som thaimassage, hot stone massage, tyrkisk bad, ægyptisk bad og kranio sakral terapi.

På hotellet kan I tanke energi i morgenbuffeten, der indeholder masser af forskellige retter og morgenmadsprodukter, mens I til aftensmad kan nyde en lækker toretters middag efter kokkens eget valg. Derefter kan I trække jer tilbage til det hyggelige værelse og lade op til den følgende dag.

Under jeres ophold kan I desuden vælge at spille golf i Sydthy Golfklub, der har en flot bane, mens I kan besøge Nationalpark Thy, som er et af Danmarks smukkeste og mest betagende naturområder.

Skallerup Seaside Resort

Nordre Klitvej 21
9800 Hjørring
99248400
info@skallerup.dk
Besøg deres hjemmeside

Helt ud til Vesterhavet, nord for Lønstrup, ligger det populære Skallerup Seaside Resort, der før var kendt som Skallerup Klit. Resortet rummer alt det, som et feriecenter skal, og I kan derfor vælge mellem en lang række aktiviteter som eksempelvis tæller badminton, fodbold, fitness, badeland, bowling, legeland, og meget mere.

For de wellnesstrængende har Skallerup Seaside Resort også masser af byde på. I spa- og wellnessafdelingen Romulus vil I opleve følelsen af at være tilbage i det gamle romerrige. Indretningen og udsmykningen er autentisk med søjler, fontæner og kampestenvægge. Her kan I slappe af i de forskellige bassiner eller modtage skønne behandlinger, der lindrer både krop og sjæl. Sig farvel til hverdagens stress og goddag til afslapning og hygge.

Under jeres ophold bor I i en af de mange hyggelige feriehytter. Der er nogle for et hvert behov – både store og små. I kan desuden vælge at spise i centrets restaurant eller selv tilberede et skønt måltid i hytten.

Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort

Frederikshavnsvej 70
9300 Sæby
98461700
info@hotelviking.dk
Besøg deres hjemmeside

I den hyggelige og charmerende nordjyske by Sæby ligger Hotel Viking. Her byder de på en wellnessoplevelse, som de færreste kan matche, i skønne rammer og på et flot og lyst indrettet hotel.

Under jeres ophold får I fri adgang til det 2700m2 luksusspa og wellnessområde, hvor der er noget for en hver smag. I kan bade og svømme i poolen, der både befinder sig indendørs og udendørs. Rundt om poolen står der skønne liggestole til fri afbenyttelse, mens der lige bagved er placeret forskellige lækre spabade og saunaer. Efter et besøg i saunaen kan I køle ned i det iskolde koldvandsbassin. Men det er ikke alt; I kan også besøge den fantastiske tagterrasse, hvor man kan nyde udsigten fra saltvandsbassinet eller det varme boblebad. Der er desuden mulighed for at bestille en af de mange forskellige wellnessbehandlinger, som tilbydes. Hvis energien er til det, kan I også slå jer løs i det moderne fitnesscenter.

Når sulten indfinder sig, skal I blot tage plads i den skønne restaurant, hvor der kan vælges mellem at sidde inde eller ude. Restauranten har fornyligt fået ny køkkenchef, og det har resulteret i et spændende menukort med retter, der passer til sæsonens råvarer.