Hotel Marina

Kystvej 32
8500 Grenå
86322500
info@hotel-marina.dk
Besøg deres hjemmeside

Med et ophold på Hotel Marina i Grenaa bliver I bragt helt ned i tempo, således I kan slappe af og nyde hinandens selskab og jeres fridage. Hotellets wellnessafdeling er placeret i de mest fantastiske rammer mellem vandet og skoven, og det danner en helt unik stemning af velvære og afslapning.

Det dygtige personale er eksperter i energigivende wellnessbehandlinger, hvor de blandt andet tilbyder forskellige former for massage og skønhedsbehandlinger. I wellnessafdelingen kan I benytte jer af faciliteter som indendørs pool, dampbad, jacuzzi og et motionscenter.

Når I bestiller et ophold på Hotel Marina, kan I vælge mellem forskellige opholdstyper, der eksempelvis inkluderer goder som lækkert hjemmebag, morgenbuffet og restaurantbesøg, massage og så videre. Maden nydes i hotellets restaurant, der serverer skønne retter tilberedt med friske råvarer. Der er forskellige retter afhængigt af dagen, så I har mulighed for at smage forskellige ting under jeres ophold.

Hotel Medi

Rådhusstrædet 8
7430 Ikast
97151944
info@hotel-medi.dk
Besøg deres hjemmeside

I skønne Ikast ligger Hotel Medi, og det er værd at anbefale til alle, der søger et afslappende wellnessophold i det midtjyske. Med et ophold på dette hotel er I centralt placeret i byen, hvilket betyder, at I kan gå til den livlige bymidte, hvor der både er mulighed for at shoppe og for at nyde et måltid på en af de mange caféer eller restauranter.

Under jeres besøg får I adgang til Ikast Svømme- og Wellness Center. Her kan I både bade, slappe af i saunaer og spabade samt vælge mellem spændende wellnessbehandlinger.

Hotel Medi har 57 værelser – 2 enkeltværelser, 13 dobbeltværelser og 32 business-værelser – hvor alle er med eget badeværelse og TV. Hotellet har også sin egen café, der har åbent fra 12:00 til 22:00 i hverdage og endnu længere fredag og lørdag. Med andre ord er fleksibiliteten stor for jer under opholdet.

Hotel DGI-Huset Herning

Kousgaards Plads 3
7400 Herning
96267400
hotel@dgi-husetherning.dk
Besøg deres hjemmeside

Hotel DGI-Huset Herning tilbyder en skønt wellnessophold i Midtjyllands centrum. I Herning er I centralt placeret, hvilket betyder, at I med korte køreture kan opleve, hvad det midtjyske område ellers har at byde på.

Der er dog også rigeligt med aktiviteter på hotellet, hvor I sagtens kan bruge adskillige timer. Med et wellnessophold får I fri adgang til Vandkulturhuset, motionscenter og wellnessafdelingen, hvor I kan koble af og tanke ny energi til hverdagen. Her kan I bestille en af de mange behandlinger eller blot dase i poolen og spaen.

Under jeres ophold bor I på et af hotellets skønne værelser, hvor I kan vælge mellem forskellige typer. Eksempelvis kan I vælge mellem almindelige dobbelt- og enkeltværelser, superiorværelser, familieværelser og 3-personerværelser. Alle er med gratis Wi-Fi og eget TV.

Lübker Golf Resort

Trent Jones Allé 3
8581 Nimtofte
38408000
info@lubker.com
Besøg deres hjemmeside

På Danmarks næse, Djurslands som officielt hedder, ligger Lübker Golf Resort, og her kan I kombinere en afslappende spa- og wellnessferie med en aktiv golfferie. Selvom golf indgår i resortets navn, er fokusset på wellness ikke mindre af den grund.

Under jeres ophold får I adgang til det 3500m2 store wellnesscenter, hvor I kan prøve en masse forskellige aktiviteter og faciliteter. Eksempelvis rummer centret en pejsestue med tilhørende sauna, flere spabad, et udendørs vildmarkskar og en afslappende lounge.

Når I besøger Lübker Golf Resort, bør wellnesselskerne bestille en af de mange forskellige behandlinger, som det professionelle personale tilbyder. Deres massager kan løsne op i muskler, som I ikke engang vidste, at I havde, og det bringer jer til et helt nyt afslapningsniveau. Derudover kan I hygge jer med et spil golf på en fantastisk bane, hvor I virkelig kan få lov til at udfolde jer.

Comwell Kellers Park

H. O. Wildenskovsvej 28
7080 Børkop
76411717
kellerspark@comwell.dk
Besøg deres hjemmeside

Lidt uden for Vejle, afskåret fra al trafikstøj og øvrige hverdagsforstyrrelser, ligger Comwell Kellers Park omgivet af grønne græs- og skovområder. Idyllen og freden kan mærkes helt inde under huden. Mange vælger stedet på grund af den skønne natur og de kuperede cykelruter. Området rummer flere gode ruter både for jer, der kører på landevejen, og jer der kører i skoven.

Ved at vælge et wellnessophold på Comwell Kellers Park vil der blive taget hånd om jer og jeres behov fra start til slut, så I blot skal koncentrere jer om at slappe af. Det kan I gøre i en af hotellets hyggelige kroge, hvor der er bløde og komfortable møbler, som indbyder til, at I slår jer ned og læser en god bog. AquaSpa-området skal naturligvis også vælges, da det indeholder faciliteter som spabade og saunaer, mens det er muligt at bestille en af de mange behandlinger, som det professionelle personale tilbyder. Har I brug for lidt motion, kan det lade sig gøre i det moderne fitnessrum, der både rummer frivægte og maskiner.

Hotellets værelser er lyse og flotte med eget badeværelse og TV. Her kan I slappe af for jer selv med en god film, eller blot lægge jer til ro efter en lang, men god dag. Både morgenmad og aftensmad kan I få i hotellets restaurantområde.