På Sjælland finder man mange perler placeret rundt omkring i de mindre og større byer. Her vil du kunne finde en stor blanding af hoteller, hvor både kroer, herregårde og byhoteller byder dig velkommen på din miniferie eller dit weekendophold.

Hvad enten du er på jagt efter en hurtig overnatning i hovedstaden, eller du vil slå benene op og nyde et par dage med ro og fred i en idyllisk atmosfære lidt uden for byen, kan du finde en passende vært til dit weekendophold på Sjælland herunder.

Hotel Vinhuset

Sct. Peders Kirkeplads 4
4700 Næstved
55720807
vinhuset@hotelvinhuset.dk
Besøg deres hjemmeside

Er kursen sat mod Næstved eller omegn, er en overnatning eller to på Hotel Vinhuset nærmest et must. Her finder du et utroligt smukt hotel med flotte rammer om enhver begivenhed, og med hele 56 værelser burde det være muligt at finde et ledigt et til dig og din familie.

Hotel Vinhusets navn stammer helt tilbage fra 1700-tallet, hvor vinhandler Hanstenns datter overtog vinhandelen efter sin fars død, og kort tid efter omdøbte hun stedet til “Vinhuset”, som i slutningen af 1778 for første gang slog dørene op som hotel i stedet for blot at være en vinhandel.

Under dit weekendophold på Hotel Vinhuset har du mulighed for at gå i kælderen og nyde dine måltider i den hyggelige restaurant, som går under navnet Vinhuskælderen. Med de buede vægge og lempelige belysning vil ethvert måltid her kunne nydes med stor velbehag.

En af de ting, der særligt kendetegner Hotel Vinhuset i Næstved, er deres hang til livemusik. Især jazzkoncerter er i højsædet på hotellets koncertprogram, og du vil i løbet af sæsonen kunne svinge benet i takt til en bred vifte af jazzorkestre.

Hotel Sct. Thomas

Frederiksberg Allé 7
1621 København V
33216464
hotel@hotelsctthomas.dk
Besøg deres hjemmeside

Skal du et smut til hovedstaden, og vil du opleve København fra nærmeste hold, er Hotel Sct. Thomas der perfekte løsning for dig. Her får du et 3-stjernet hotel midt på Frederiksberg Allé, som er i gåafstand til både Frederiksberg Have, Forum, København Zoo og Tivoli samt mange andre spændende seværdigheder.

Vælger du at booke fra hotellets egen hjemmeside, får du gratis morgenmad med morgenbrød fra Lagkagehuset og fri WiFi med i prisen, hvilket er værd at overveje.

Alle værelser er udstyret med det mest basale i form af tv, badeværelse og skrivebord. Derudover har du mulighed for at booke både enkeltværelse, dobbeltværelse, tripleværelse eller et familie værelse, hvis du skulle have brug for lidt mere plads.

Med et værelse på Hotel Sct. Thomas kan du se frem til at have en god og tryg base næsten midt i byen, og på et weekendophold med gåafstand til de fleste aktiviteter i København kan man nå at opleve utroligt meget. Et perfekt sted for en romantisk getaway i storbyen eller en tur til hovedstaden med ungerne.

Hotel Niels Juel

Toldbodvej 20
4600 Køge
56631800
hotelnielsjuel@hotelnielsjuel.dk
Besøg deres hjemmeside

Skal du på visit i den østlige del af Sjælland, kan Hotel Niels Juel byde dig velkommen tæt ved Køges gamle havn. Her kan du få værelser med udsigt over Køge å eller det smukke havneområde, og har du børn under seks år, kan de gratis sove i forældrenes senge.

Hotellet er som firestjernet hotel et af de absolut bedste i og omkring Køge, så du kommer ikke til at mangle noget, hvis du booker dig ind her. Værelserne er udstyret med de sædvanlige remedier i form af tv, minibar, badeværelse og gratis WiFi, som efterhånden er velkendt på de fleste hoteller.

Vil du opleve Køge og området helt tæt på, kan det anbefales at booke et fuldt weekendophold fra fredag til søndag, hvilket kan gøres til en overkommelig pris. Her kan du også nyde godt af både morgenbuffeten og deres 2- eller 3-retters menu, som er med i prisen, når du booker et weekendophold på Hotel Niels Juel.

Hotel FC Nordsjælland

Idrætsvænget 2
3520 Farum
44342500
info@hotelfcn.dk
Besøg deres hjemmeside

Er du bidt af en gal fodboldfan, var det måske noget for dig at overnatte på et vaskeægte fodbold hotel. Hotel FC Nordsjælland, som ligger i klubbens hjemby Farum, har alt til både den afslappende og aktive feriegæst. Med mulighed for at booke både sportsophold og weekendophold kan man planlægge sit ophold helt efter eget behov.

Hotel FC Nordsjælland er beliggende på Farum Park, så hvis du drømmer om at nyde din aftensmad eller frokost med udsigt over en af landets bedste fodboldstadioner, er absolut det perfekte valg for dig. Hotellet er udstyret med både restaurant og cafe, så du kommer ikke til at gå sulten i seng.

Når du checker ind på Hotel FC Nordsjælland, skal du ikke bekymre dig om noget. I hvert eneste weekendophold er der eksempelvis både morgenmadsbuffet og en 2- eller 3-retters menu. Så du skal blot have fokus på at komme helt ned i gear eller give den gas i det tilhørende fitnesscenter. Så klarer hotellet resten.

Og når du endelig er der, bør du tillade dig selv at nyde en kamp på Farum Park fra første parket, hvis sæsonen vel og mærke er i gang, mens du gæster det fine hotel. Læn dig tilbage med en kold øl i loungen, eller tag plads sammen med resten af tilskuerne på selve stadion og oplev så vaskeægte Superliga fodbold, når det er bedst.

Hotel Sørup Herregård

Sørupvej 26
4100 Ringsted
57643002
hotel@sorup.dk
Besøg deres hjemmeside

Går turen til eller omkring Ringsted, kan du vælge at booke dig ind på et værelse på Hotel Sørup Herregård. En vaskeægte herregård med et væld gamle historier og spændende fortællinger, der kan få både små og store størrelser til at slå ørerne ud og lytte interesseret med.

Hotel Sørup Herregård byder på både weekend- og golfophold samt sommerferietilbud til dig, der gerne bliver i Danmark i løbet af årets varme måneder. Vælger du et weekendophold på Sørup Herregård, kan du se frem til total afslapning med adgang til både swimmingpool og sauna. Det er også muligt at tage en omgang minigolf, og hvis du ikke kan læne dig tilbage og slappe af under hele opholdet, er der ej heller langt til spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien.

Sørup Herregård ligger tæt på flere forskellige seværdigheder. Er hele familien med, kan I tage en afstikker til BonBon Land, som med flere end 70 forlystelser kan være anledning til en dag med fart over feltet. Her kan både små og store legebørn få en fed dag med fart på.

Er det mere de rolige seværdigheder, du og din partner godt kunne tænke jer at se, byder området både på Gavnø Slot og Blomsterpark, Geocenter Møns Klint, Sporvejsmuseet og Jystrup Bilmuseum. Alle indenfor en overskuelig radius.

Svogerslev Kro

Svogerslev Hovedgade 45
4000 Roskilde
46383005
kontakt@svogerslevkro.dk
Besøg deres hjemmeside

Svogerslev Kro er et sted med plads til fordybelse. Her kan du lade dig imponere af de velsmagende retter i restauranten, eller du kan trække dig tilbage på et af de mange fine værelser og nyde stilheden.

Stedet har en lang og interessant historie, som tager sin begyndelse helt tilbage i 1600-tallet. Spørger du ind til den, er der ingen tvivl om, at en af ejerne, Kim eller Anne, eller en af de mange søde ansatte kan gøre dig lidt klogere på den.

Kroen er nu et fast sted for områdets konfirmationer og selskaber, og du kan være sikker på at blive taget imod med åbne arme, hver eneste gang du besøger stedet. Selvom stedet har et par hundrede år på bagen, har det stadig sin gamle charme og ydmyghed.

Så skulle du få brug for et sted at overnatte en dag eller to i nærheden af Roskilde, er der ingen tvivl om, at Svogerslev Kro vil være et godt valg for dig og din partner eller for hele din familie.

Øen der er fuld af oplevelser

Så hvad enten du er til en tur på herregård, et weekendophold i hjertet af København eller noget helt tredje midtimellem, kan du være sikker på, at Sjælland med garanti byder på det.

Med forlystelsesparker som BonBon Land, Tivoli, Bakken og Sommerland Sjælland, koncerter med internationale kunstnere på spillesteder som Vega, Forum og Ballerup Super Arena, samt kulturelle seværdigheder som Amalienborg, Rundetårn, Louisiana og Kronborg Slot er der rig mulighed for at opleve noget under dit weekendophold på Sjælland. Bliver det kedeligt, fristes man til at sige, at det er din egen skyld.

En bil vil være at anbefale, hvis du har nogle tanker om at komme rundt til disse seværdigheder, med mindre du booker et værelse midt i København. Det kan godt være, at øen ikke ser ud af meget, men med over 100 km fra den ene ende til den anden, og med et håb om at komme rundt og se bare lidt, kan det altså bedst klares i bil.

Dog er det også forståeligt, hvis du bare vil tage et par dage i skyggen og nyde den sjællandske duft af marker og skove, som alle ligger inden for en kort afstand, næsten ligegyldigt hvor du befinder dig på øen.