Er du til revy og gang i gaden, vil det måske være perfekt for dig at kombinere en tur som tilskuer til de skrå brædder med et hyggeligt weekendophold. Der er mange af revyscenerne rundt omkring i Danmark, der er placeret i nærheden af et eller flere dejlige hoteller, hvilket giver dig muligheden for et luksuriøst ophold med bløde senge, lyse værelser og lækker mad samt forrygende underholdning.

At sammensætte et weekendophold med revy er uden tvivl en god cocktail, og er det en revy, der ligger langt fra dit hjem, vil du være glad for, at du bare kan trille ind på et af de nærmeste hoteller og få ly for natten i rolige og hjemlige rammer.

Vesterskoven

Østre Allé 110
4800 Nykøbing Falster
54856699
info@vesterskoven.dk
Besøg deres hjemmeside

Vandrehjemmet Danhostel Nykøbing Falster er en del af spisestedet Vesterskoven. De tilbyder et komplet revyophold for dig, der gerne vil have fornøjelsen af at opleve Nykøbing Falster revyen.. Der er mange kendte navne på rollelisten, og ved at vælge dette komplette revyophold hos Vesterskoven vil du få transport, mad og overnatning i en samlet pakke.

Selve overnatningen vil foregå på Danhostel Nykøbing Falster, som er et hyggeligt lille vandrehjem, placeret tæt på grøn natur og smukke attraktioner. Vesterskoven vil stå for en lækker 3-retters menu, inden turen går mod revyen, hvor en festlig aften venter i selskab med nogle af landets mest erfarne revyfolk.

Selvom der er tale om et vandrehjem, vil du blive tildelt et værelse med to senge, så du skal ikke være bange for at skulle sove med otte andre mennesker i et rum. Det er ikke alle, der lige er til det.

Græsted Kro

Græsted Hovedgade 5
3230 Græsted
50859808

Besøg deres hjemmeside

I det nordlige Sjælland finder man ikke kun Cirkusrevyen. Man finder også Græsted Kro, der med deres helt egen Græsted Revy er klar til at give dig en festlig aften med gode grin, mad og hygge. Her får du virkelig et weekendophold med revy, da selve revyen også finder sted på kroen. Så du skal ikke bekymre dig om transport eller øvrige besværligheder. Det hele bliver serveret for dig i en samlet pakke.

Selve revyen har en række kendte navne på rollelisten, så dit ophold er i trygge hænder, når du sætter dig til rette for at nyde en skøn aften i revyens tegn. I denne sæson kan du bl.a. møde et team bestående af Paw Henriksen, Laura Bach, Sofie Stougaard og Rene Richardt.

Hvis du vil på et weekendophold, hvor både værelserne og revyen er under et og samme tag, bør du booke dig ind på Græsted Kro. Her kan du få et par sjove dage i forrygende selskab med nogle underholdende mennesker.

Hotel Christiansminde

Christiansmindevej 16
5700 Svendborg
62219000
booking@christiansminde.dk
Besøg deres hjemmeside

Er du til den gode gamle fynske humor, og vil du gerne et smut til det smukke Sydfyn, kan du på Hotel Christiansminde booke et weekendophold, der med fordel kan kombineres med en tur på Rottefælden, som igennem mange år har underholdt publikum fra nær og fjern.

Revyen har en række kendte ansigter med, så du kan være sikker på, at du vil blive underholdt af en række revystjerner, der kan deres kram. Hotellet og revyscenen ligger kun få minutters kørsel fra hinanden, og skulle du have lyst til at gå og nyde Svendborgs milde sommerluft, tager det kun 15-20 minutter hver vej på gåben.

Hotel Christiansminde ligger med den perfekte udsigt ud over det sydfynske øhav, og hotellet serverer både morgen- frokost og aftensmåltider, der alle er lavet med omhu og en sans for detaljerne. Alt i alt kan du være sikker på en sjov og hyggelig tur til Svendborg med et weekendophold på Hotel Christiansminde og en tur på Rottefælden.

Hotel Villa Provence

Fredens Torv 12
8000 Aarhus C
86182400
hotel@villaprovence.dk
Besøg deres hjemmeside

Er du til Revy i Aarhus? Den aarhusianske pendant til cirkus revyen er bestemt et besøg værd og kan med fordel sættes sammen med et weekendophold på det lille og smukke Hotel Villa Provence, der ligger meget tæt på revyscenen.

Der vil ikke være mulighed for at nyde aftensmad på Villa Provence, men morgenmaden er dog inkluderet i prisen. Mens du i løbet af dagen venter spændt på den gode underholdning om aftenen, kan du enten vælge bare at tøffe lidt rundt i Aarhus by, gå på shopping eller se nogle af de mange attraktioner, der er at finde i byen.

Efter revyen er slut, er der kun en kort tur på gåben tilbage til hotellet, hvor du kan se frem til en god nats søvn på et af de mange franskinspireret værelser, inden morgenmaden vil blive serveret i den hyggelige cafe dagen derpå.

Kirsten Piils Bed and Breakfast

Dyrehavevej 65
2930 Klampenborg
60126333
info@kirstenpiil.dk
Besøg deres hjemmeside

Hvis du er interesseret i at bo tæt på Dyrehaven og dermed også Cirkusrevyen, kan du booke et ophold på Kirsten Piils Bed and Breakfast, som ligger tæt på den store Kongeport ved indgangen til Dyrehaven.

Med et ophold på dette lille hyggelige Bed and Breakfast vil du kunne få en oplevelse ud over det sædvanlige. Når du ikke skal i Cirkusrevyen, kan du gratis tage en tur ind på Dyrehavsbakken, eller du kan vælge at gå en tur rundt i den smukke skov, som stadig den dag i dag er en af landets absolut flotteste.

Der vil dog ikke være mulighed for at spise aftensmad på stedet, men der bliver opfordret til at besøge en af de mange smukke restauranter i skoven, som alle kan byde på en udsøgt middag, der kan gøre dig klar til at skulle ind og opleve Cirkusrevyen helt tæt på.

Comwell Holte

Kongevejen 495A
2840 Holte
45477400
hotel.holte@comwell.dk
Besøg deres hjemmeside

Skal du ind og se revy i det nordlige Sjælland, vil du med fordel kunne kombinere det med et weekendophold på Hotel Comwell Holte. Dette hotel ligger med kort afstand til både Cirkusrevyen og Græsted Kro Revyen, som begge er et besøg værd, når man er på disse kanter.

Hotellet byder på hygge og komfort i særklasse, og du kan se frem til at spise på den populære Restaurant Leonardo, hvis du checker ind på Hotel Comwell Holte. Restauranten har fundet inspiration til navnet hos Leonardo Da Vinci, som især har sat præg på stedets indretning.

Hotellet har lavet et skræddersyet weekendophold til dig, der gerne vil ind og opleve Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl og resten af mandskabet på Cirkusrevyen. Med i denne pakke kan du nyde godt af både aftensmad og morgenmad, mens der også vil blive sørget for transporten til og fra Cirkusrevyen, så du ikke skal tænke på at komme frem og tilbage i egen bil. Det gør det hele lidt nemmere.

Grin, musik og sang for alle pengene

Skal det være nemt og praktisk at opleve en af landets revyer, og vil du gerne få en lille tur ud af det, er det jo oplagt at booke dig ind på et af de nærmeste hoteller, Bed and Breakfast eller vandrehjem, så du ikke skal tænke på andet end at hygge dig med resten af dit selskab, både før, under og efter revyen.

Hvis det er Cirkusrevyen, du skal ind og se, kan du også finde øvrige hoteller i området omkring Dyreskoven, end dem der fremtræder lige her på denne liste. Dette er bare et lille udvalg af de mange overnatningsmuligheder, der ligger omkring landets største revy.

Vælger du et af de mindre steder, er det igen en god ide at være ude i god tid, så du kan være sikker på, at du kan få et værelse på den dag i spilleperioden, du har booket billet til.