Når man skal på et weekendophold, gør det ikke noget, der er lidt liv i gaden. Et weekendophold med levende musik er garant for et par hyggelige dage i godt selskab, hvor der både er mulighed for at synge med og svinge hofterne til et af de mindre eller større husorkestre, der spiller på landets hoteller og kroer.

Enkelte steder har det med at booke det samme orkester gang på gang, hvor det som regel også er et stampublikum, der har det med at komme sæson efter sæson, hvilket ikke gør det mindre underholdende at deltage. Der er dog også en del hoteller, der varierer i musikprogrammet, så der er noget for enhver smag i løbet af året. Udvalgte steder booker endda også landskendte musikere, som virkelig kan sætte gang i festen, med hits du ikke kan have undgået at have hørt.

Hotel Kong Valdemar

Algade 101
4760 Vordingborg
55311210
reception@hotelkongvaldemar.dk
Besøg deres hjemmeside

Hotel Kong Valdemar i Vordingborg er garant for gode omgivelser, mad af højeste kvalitet og naturligvis levende musik. På udvalgte lørdage i løbet af hele sæsonen vil der blive spillet op til dans efter en udsøgt middag, hvor du kan nyde hele tre retter sammen med enten rød- eller hvidvin.

Hotellet er placeret kun ganske få meter fra Gåsetårnet, som er en smuk seværdighed at besøge, hvis man aldrig har haft fornøjelsen af det før. Derudover kan man også samle kræfter på en travetur gennem den historisk-botaniske have, som også er at finde i byen. Og vil man bare ose lidt, byder byen på en lang række shoppingmuligheder.

Der er ingen tvivl om, at dit ophold på det lille hyggelige hotel på det sydlige Sjælland vil blive en oplevelse, du sent vil glemme. Især hvis du vælger at booke dig ind en af de aftener, hvor du kan lade dig underholde af god musik og et festligt selskab.

Montra Skaga Hotel

Willemoesvej 1
9850 Hirtshals
98945500
skaga@skagahotel.dk
Besøg deres hjemmeside

En hyggelig weekend i Hirtshals kan du få på Montra Skaga Hotel. Og her får du virkelig noget for pengene, da mange kendte kunstnere har det med at lægge vejen forbi. Hver sæson er der booket en perlerække af bands og artister, der lige sætter lidt ekstra krydderi på weekendopholdet.

Hvis du vælger at booke et weekendophold på Montra Skaga Hotel i denne sæson, kan du eksempelvis se frem til at lytte til kunstnere som Steen Jørgensen, Infernal, Rasmus Walter, Anne Linnet, Michael Learns to Rock og Tørfisk, bare for at nævne nogle stykker. Det er da ikke et helt tosset line-up til et par hyggelige dage i det nordjyske. Og man må sige, der er noget for enhver smag.

Bogense Hotel

Adelgade 56
5400 Bogense
64811108
info@bogensehotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Intet Bogense Hotel uden en garanti for fest og farver samt en masse levende musik. Der vil på hotellet lejlighedsvis blive spillet op til dans hele aftenen, som vil blive sluttet af med natmad, for de der skulle have lyst til en bid at gå i seng på. Til middagen vil du kunne nyde et komplet 4-retters måltid, som kan give dig energi til at få gang i benene ude på dansegulvet senere på aftenen.

Under dit ophold vil du overnatte i charmerende og lyse værelser, og i de bløde senge vil du være garanteret en god nats søvn, inden du kan stå op til en storslået morgenbuffet, der om søndagen er gjort lidt ekstra sød.

Inden du om aftenen skal hygge dig og have det sjovt med god musik og et feststemt selskab, kan du tage en tur rundt i den gamle købstad. Du kan også gå en tur ned til vandet og nyde den smukke udsigt, hvilket er perfekt til at samle appetit til en udsøgt middag.

Kommandørgården

Havnebyvej 201
6792 Rømø
74755122
info@kommandoergaarden.dk
Besøg deres hjemmeside

Placeret midt i Vesterhavet finder du gode gamle Rømø. Og på Rømø finder du det altid pragtfulde hotel, Kommandørgården. Vil du på et weekendophold fyldt med glade mennesker og levende musik og dans, finder du næsten ikke noget bedre sted at tage hen.

Hver lørdag aften bliver der spillet op til dans, så hvis du skal booke et weekendophold på Kommandørgården, og du gerne vil opleve den levende musik, så husk at booke en overnatning fra lørdag til søndag. Du kan også vælge at booke et forlænget ophold fra fredag til søndag, hvor du kan få fornøjelsen af at smage på den smagfulde fiskebuffet med mere end 30 forskellige retter, der finder sted hver fredag aften.

Som gæst på Kommandørgården på Rømø kan du også opleve nogle af de mange fantastiske aktiviteter, der finder sted. Du kan eksempelvis se på søde sæler på en af sandbankerne eller ride over Vadehavet på hesteryg. Det er der ikke mange, der har prøvet før, så du kan glæde dig til at få en unik oplevelse.

Comwell Sorø

Abildvej 100
4180 Sorø
57835600
hotel.soro@comwell.dk
Besøg deres hjemmeside

På en af Sjællands smukkeste egne finder du Comwell Sorø. Midt i den midtsjællandske natur ligger dette elegante hotel, der har en skov i baghaven og udsigt til bølgende marker og en fortryllende sø, man er velkommen til at trave en tur omkring hånd i hånd med sin søde partner.

Når man har været ude og se på den smukke natur, der omkranser hele hotellet, er der lagt an til en magisk aften sammen med nogle af landets mest karismatiske og charmerende musikere. Et af de bands, der eksempelvis lægger vejen forbi Comwell Sorø, er Brødrene Olsen, som altid leverer et fantastisk show. På Comwell Sorø er der ofte tale om intimkoncerter, hvor du kommer helt tæt på kunstnerne.

Ud over en kanon aften i selskab med musikalsk underholdning i særklasse, vil du også kunne få glæde af nogle af de mange andre aktiviteter på hotellet. Her er der blandt andet mulighed for vinsmagning i den smukke vinkælder, at bade i poolen eller at hoppe i boblebadet. Du kan også leje en cykel og køre ud i det blå eller booke en tid på en af de nærliggende golfbaner.

Ærø Hotel

Egehovedvej 4
5960 Marstal
62532406
info@aeroehotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Vil du ud på en af de mindre danske øer, er Ærø Hotel klar til at tage imod dig på perlen i det sydfynske øhav. Her kan du være sikker på et par spændende dage med mulighed for at møde en masse nye mennesker og tage en svingom til aftenens musikalske indslag, som spiller op til dans helt frem til kl. 01 om natten.

Og når du er gæst på Ærø Hotel, skal du ikke være bange for, at du kommer til at sulte. For her kan du nemlig nyde godt af både mad og drikke ad libitum i tre timer under middagen. Dette er selvfølgelig med i prisen, når du booker et weekendophold til dig og din partner eller hele din familie.

Ærø Hotel er en fantastisk oplevelse i sig selv, og kommer du i bil, kan du se frem til at få færgebilletten betalt, når du booker et værelse. Der er blevet tænkt på alle detaljer i forbindelse med dit kommende ophold på en af landets smukkeste øer.

 

Hotel Vissenbjerg Storkro

Søndersøvej 30
5492 Vissenbjerg
64473880
info@vissenbjergstorkro.dk
Besøg deres hjemmeside

Hotel Vissenbjerg Storkro, der er placeret lige i smørhullet af Danmark – nemlig på Fyn er et godt bud på et weekendophold med levende musik. Vissenbjerg Storkro har en masse spændende arrangementer i løbet af hele sæsonen, og heriblandt tæller også en del aftener med levende musik, hvor du, sammen med en udsøgt middag, kan være sikker på god underholdning hele aftenen.

I denne sæson kan du blandt andet booke et weekendophold i samme weekend, som The Rocking Ghosts gæster hotellet. De har mange år på bagen og er kendt som et af landets ældste pigtrådsbands. Så du kan være sikker på, at guitarrytmerne brager ud af højtalerne, hvis du vælger at lægge vejen forbi i den weekend.

Løbende gennem sæsonen og langt forud for næste år vil du kunne se de orkestre, der gæster Hotel Vissenbjerg Storkro, inde på deres hjemmeside. Storkroen er både egnet til miniferier for to personer eller et par dage med hele familien.

Levende musik hører til på et weekendophold

Når man er på et weekendophold, er der mange, der har lyst til at drikke et ekstra glas rødvin og komme ud på dansegulvet og more sig. Derfor er det for mange perfekt at vælge et hotel, der har levende musik på programmet.

Der er en del, der ikke har plads eller mulighed for at booke musikalsk underholdning. Så inden du vælger at booke dit ophold, er det en god ide at undersøge, om der vil blive spillet op til dans på det hotel, du har i kikkerten. Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, kan du bare vælge et af de hoteller med levende musik, du finder her på listen.