Sætter du pris på god mad, og er det prikken over i’et på et weekendophold at kunne sætte sig til rette på hotellets restaurant og bare vide, at man om få øjeblikke kan sætte tænderne i en velsmagende middag, hvor der er kælet for hver eneste lille detalje, er det jo oplagt for dig og dine at booke et par dage et sted, hvor maden er i centrum.

Der findes mange hoteller rundt omkring i landet, der har udsøgte restauranter i selve bygningen, og som tilbyder decideret gourmet ophold, hvor du vil kunne smage på de lækreste menuer og de bedste vine, som stedet kan byde på.

Hotel Schaumburg

Nørregade 26
7500 Holstebro
97423111
hotel@sburg.dk
Besøg deres hjemmeside

Vil du have gang i smagsnuancer er Hotel Schaumburg ved Holstebro et god bud på et ophold som kan få tungen til at danse. Her kan du se frem til et storartet weekendophold, hvor du kan glæde dig til at nyde den gastronomiske del på Restaurant Under Klippen, der ligger kun 350 meter fra hotellet.

På et weekendophold med to overnatninger kan du nyde to middage på den udsøgte restaurant i den nordjyske by, hvor du om fredagen vil kunne sætte dig tilrette til en 3-retters menu samt en 5-retters menu om lørdagen. Morgenmaden vil du dagen derpå kunne nyde på hotellet, og resten af dagen kan du bruge på at gå på opdagelse i den gamle og hyggelige by.

Med i prisen vil der også være to billetter til Holstebro Badeland, der er spækket med aktiviteter for folk i alle aldre.

Dragsholm Slot

Dragsholm Allé
4534 Hørve
59653300
info@dragsholm-slot.dk
Besøg deres hjemmeside

Et af landets slotte, nemlig Dragsholm Slot, byder dig hjerteligt velkommen på et luksuriøst gourmet- og weekendophold, hvor du under dit ophold vil være indlogeret på et af de 34 unikke og smukke værelser, der alle har beholdt en tidssvarende stil med respekt for slottets langvarige historie.

Med ambitioner om at være en del af den absolutte kulinariske elite i Skandinavien, er det med en vis ærefrygt, man sætter sig til bords på Restaurant Slotskøkkenet, der er en af Dragsholm Slots magiske seværdigheder. Gourmetkøkkenet byder på en fremragende middag, som er i en klasse for sig selv, og som du sjældent har oplevet noget lignende.

Når du ikke sidder på restauranten og lader dig imponere af den ene gourmet ret efter den anden, kan du nyde en tur i den omkringliggende natur, som året rundt er et prægtigt syn. Der er hverken langt til strande og parker eller kunstneriske oplevelser, som enhver kunstelsker kan få stor glæde af at se nærmere på.

Scheelsminde

Scheelsmindevej 35
9200 Aalborg SV
98183233
scheelsminde@scheelsminde.dk
Besøg deres hjemmeside

Skal der både være plads til kulinariske festfyrværkerier og komplet afslapning for krop og sjæl, er det oplagt at booke et ophold på Scheelsminde, hvor du sagtens kan få wellness og gourmet opholdet til at gå hånd i hånd. For som gæst på Scheelsminde vil du have adgang til spa området Oasen, som er populært blandt hotellets gæster.

Når du har fået en god omgang massage eller bare en dukkert eller to i den indendørs swimmingpool, kan du og din partner se frem til at nyde en udsøgt 3-retters gourmet middag i hotellets restaurant. Dagen efter står restauranten også for en god morgenbuffet, hvor I kan være sikre på at starte dagen godt ud.

Under dit ophold vil I have mulighed for at spise jeres mad på den intime Restaurant Bühlmann, der kun har 24 pladser alt i alt. Her vil I være i fokus, og I kan være sikre på, at alle jeres ønsker vil blive opfyldt, når I sætter jer til rette ved et af de små charmerende borde.

Dronninglund Slot

Slotsgade 8
9330 Dronninglund
98843300
slot@dronninglund-slot.dk
Besøg deres hjemmeside

Vil du nyde en overnatning og en fem-stjernet menu, kan du med fordel vælge et vaskeægte gourmet ophold på Dronninglund Slot, der ligger i det smukke Nordjylland. Når du booker et ophold på Dronninglund Slot, kan du se frem til en middag, der inkluderer en flaske vin samt frugtkurv på værelset ved ankomsten, og efterfølgende byder slottes restaurant på en 4-retters menu samt aftenkaffe, til de der skulle have lyst til det.

Der er ingen tvivl om, at du, ved at vælge et ophold i gastronomiens tegn på Dronninglund Slot, vil opleve nogle af de flotteste rammer, du nogensinde har dineret i. Slottet byder på mange smukke gange og værelser, hvor du kan se frem til en rigtig god nats søvn oven på den udsøgte festmiddag.

Slottet råder også over en fremragende og fortryllende vinkælder, som efter aftale kan vises frem. Du kan også vælge at gå en tur rundt i den henrivende natur, der omkranser slottet fra alle sider, eller at deltage i en af slottets rundvisninger, der er på programmet i løbet af sommeren.

 

Den Gamle Kro / City Hotel

Overgade 23
5000 Odense C
66121433
mail@dengamlekro.eu
Besøg deres hjemmeside

På Den Gamle Kro er du garanteret et par dage i ren idyl. Stedet stammer helt tilbage fra 1700-tallet, og du finder nok ikke nogen mere hyggelige og charmerende kro i landet. Den Gamle Kro giver dig et velsmagende gourmet ophold i særklasse, hvor alle smagsnuancer kommer i spil, og du kan glæde dig til at skylle efter med et glas velskænket vin fra kroens store vinsamling.

Under dit ophold vil du dog ikke skulle overnatte på Den Gamle Kro, men derimod på City Hotel i Odense. Dog kan du sagtens stadig nyde dine måltider på kroen, men da de ikke har overnatningsmuligheder, foregår denne på et hotel lige i nærheden – værende City Hotel Odense.

Sammen står de for et utroligt dejlig weekendophold, hvor du hver aften kan se frem til en 3-retters menu på kroen, hvorefter du kan glæde dig til en overnatning på det fine City Hotel Odense.

Munkebjerg Hotel

Munkebjergvej 125
7100 Vejle
76428500
info@munkebjerg.com
Besøg deres hjemmeside

På Munkebjerg Hotel ved Vejle er der lagt an til et velsmagende ophold med gastronomien i centrum. På hotellets Panorama restaurant vil du kunne se frem til at nyde en 4-retters menu, hvor der selvfølgelig hører en god flaske vin til. Maden vil blive serveret i de smukke rammer, som restauranten dækker over, og her vil du også kunne spise en god omgang morgenmad dagen efter.

Når du booker et weekendophold på lige netop Munkebjerg Hotel, kan du som en særlig ekstra service også nyde godt af den gratis entre til Casino Munkebjerg, som er et besøg værd, hvis du har en lille spillefugl gemt i dig.

Sidst, men ikke mindst, har du mulighed for at blive forkælet på andre områder end lige kun det kulinariske. I Munkebjerg Fit & Relax kan du sætte dig godt tilrette i et af de to store udendørs spabade, nappe et par minutter i den varme sauna eller hoppe en tur i dampbad, hvilket er en helt speciel oplevelse, hvis man ikke har prøvet det før.

Hotel Tønderhus

Jomfrustien 1
6270 Tønder
74722222
info@hoteltoenderhus.dk
Besøg deres hjemmeside

Vælger du et weekendophold på Hotel Tønderhus, kan du se frem til at lade dig forkæle af restaurantens professionelle kokke, der hverken går på kompromis med smag eller kvalitet. Vælger du et luksuriøst weekendophold på hotellet, vil der til middagen være en udsøgt 5-retters menu, som får selv de mest kræsne til at gribe kniv og gaffel.

At tage på et gourmetophold er primært forbeholdt for kæreste- eller vennepar, da de små nok ikke går så meget op i det kulinariske aspekt af opholdet. På Hotel Tønderhus er det blandt andet ideelt at booke en romantisk getaway, hvor du og din kæreste kan falde for hinanden på ny eller flette fingre hen over bordet i stearinlysets klare skær.

Med en overnatning eller to på Hotel Tønderhus kan du også se frem til et ophold tæt på grænsen, hvor der er rig mulighed for at køre ned og drage et kig på de tyske seværdigheder, som uden tvivl er et besøg værd.

Gourmet mad og weekendophold går godt i spænd

En udsøgt middag på en charmerende restaurant, et godt glas vin ved siden af og et par dybe øjne overfor dig, som du kan sidde og falde i staver over flere timer i træk. Så har du opskriften på et forrygende weekendophold, hvor du og din partner kan nyde hinandens selskab.

Der er nu intet som at gå ud og spise på en god restaurant med den person, man holder mest af i verden. Og når man så kan kombinere det med en overnatning eller to på et vaskeægte slot, er der dømt romantik for alle pengene.

Er det længe siden, du har inviteret din partner ud, er det oplagt at booke et weekendophold med gourmet mad i centrum, hvor I kan nyde klassiske retter eller nye sammensætninger, tilberedt af professionelle kokke med talent for at få hver enkelt ret til at smage fortryllende.