Kunne du godt tænke dig at tage på et rigtig hyggeligt weekendophold med dine børn, er det oplagt at vælge et af disse feriesteder som jeres destination. Her er der plads til hele familien, og I kan alle sammen få et par fede dage med en masse aktiviteter, som I alle kan være med til.

Det kan til tider være rart at drage på et weekendophold alene eller sammen med sin partner, men hvis du gerne vil have et pusterum sammen med dine unger, er det perfekt at vælge et feriecenter, der kan give jer den helt specielle og unikke oplevelse sammen som familie. Her kan I tage på en miniferie uden at skulle drage ud af landet.

Skallerup Seaside Resort

Nordre Klitvej 21
9800 Hjørring
99248400
info@skallerup.dk
Besøg deres hjemmeside

Et weekendophold med børn kan med succes arrangeres på Skallerup Seaside Resort. Her er der alt, hvad en børnefamilie kan have brug for, og med et bredt udvalg af aktiviteter, kommer hverken du eller dine børn til at kede jer under jeres ophold i det nordjyske.

Sammen kan I boltre jer i det store badeland, dyste mod hinanden i en omgang bowling, tage en tur i sportshallen, komme tæt på dyrene med en tur på Dyregården eller en af de mange andre aktiviteter, som der er mulighed for at opleve på Skallerup Seaside Resort.

Kragerup Gods

Kragerupgaardsvej 33
4291 Ruds Vedby
58261250
info@kragerup.dk
Besøg deres hjemmeside

Vil du gerne tage ungerne med ud af storbyen og væk fra bilernes larm og butikkernes lys døgnet rundt, så de kan komme ud under åben himmel og indånde den landlige luft, som alle børn har godt af i ny og næ, gør du klogt i at tage dem med en tur på Kragerup Gods.

Som udgangspunkt lyder et gods ikke lige som det fedeste sted for børn at tage hen. Men tag ikke fejl. For Kragerup Gods byder på rigtig mange spændende oplevelser for hele familien. Den primære oplevelse, som man ikke må gå glip af, når man gæster Kragerup Gods, er en tur på Kragerup Go High. Forhindringsbanen, der er placeret flere meter oppe i luften. Her er der baner for både børn og voksne, så selv de små kan være med til at lege Tarzan.

Er man ikke til højder, er der også mange andre ting at lave, når man er på visit på Kragerup Gods. Der er blandt andet kanotur, sumobrydning, bueskydning og fodboldgolf samt muligheden for at prøve kræfter med de store gennemsigtige bolde, der gør det muligt at gå på vandet. Alt i alt kan du være sikker på, at dine børn vil blive glade for et weekendophold på Kragerup Gods.

Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V
44870000
tivolihotel@arp-hansen.dk
Besøg deres hjemmeside

Kunne du godt tænke dig at tage dine børn med i Tivoli, og vil du gerne kombinere det med et weekendophold, så I har rigeligt med tid til at prøve de mange forlystelser, man nu engang finder i den gamle have, er det jo perfekt at booke et værelse på Tivoli Hotel, der, med i prisen, giver jer fri adgang til selve forlystelsesparken.

Som gæster på Tivoli Hotel har I også fri adgang til hotellets øvrige faciliteter, hvilket blandt andet dækker over en lækker indendørs swimmingpool, som kan give anledning til et par sjove timer for både dig og dine børn. Derudover er der også et stort legerum, hvor de mindste kan tumle rundt i løbet af dagen.

Tivoli Hotel er dog det mest oplagte valg, hvis I gerne vil kombinere jeres weekendophold med en tur i Tivoli. Så vælger I at booke et værelse på det store hotel, må I ikke snyde jer selv for en tur i en af de mest populære danske forlystelsesparker.

The Reef

Tordenskjoldsgade 14
9900 Frederikshavn
98433233

Besøg deres hjemmeside

Er jeres familie udelukkende bestående af store og små vandhunde, vil I få de perfekte rammer for et vellykket weekendophold, hvis I vælger at booke jer ind på The Reef i Frederikshavn. Her er der blandt andet et komplet tropisk badeland, hvor palmer og klipper er med til at sætte stemningen for en caribisk badefest.

Badelandet er den primære aktivitet på The Reef. Så det er klart en fordel, at dine børn er glade for at plaske rundt i vandet, hvis I skal have et succesfuldt ophold her. Selvfølgelig er det også bedst, hvis du og din partner også er glade for en tur i swimmingpoolen. Hvis I vil prøve at tage en dukkert på en, næsten ægte, caribisk strand, så ligger hotellet heller ikke langt fra Palmestranden i Frederikshavn, hvor en 400 meter lang sandstrand er spækket med palmer, der virkelig sætter en i tropisk stemning.

På selve hotellet vil du også finde mange sjove aktiviteter. De små kan glæde sig til Pirattimen, ansigtsmaling eller at blive ægte hulla hulla piger, mens de voksne kan tage en tur i biografen eller deltage i den populære rom-smagning, der også er at finde på The Reef. Caribien er ikke længere væk end en tur til Frederikshavn.

Jesperhus Feriepark

Legindvej 30
7900 Nykøbing Mors
96701400
jesperhus@jesperhus.dk
Besøg deres hjemmeside

Et af de danske børns yndlingssteder at komme hen er Jesperhus Feriepark, som har alt, hvad et lille barns hjerte kan begære. Med de mange aktiviteter og den gode underholdning på programmet er der nok at tage sig til i alle døgnets vågne timer. Her kommer dine børn bestemt ikke til at kede sig, og med det gode omdømme, er der også god mulighed for at støde på andre børnefamilier, hvor dine unger kan møde nye legekammerater.

De to mest populære aktiviteter i Jesperhus Feriepark er badelandet og legelandet. I badelandet kan I sammen kaste jer ud i at prøve vandrutsjebaner eller skyde med vandkanoner, mens I på en tur i legelandet kan besøge Piratlandet eller tage en tur i den rigtige rutsjebane.

Hvad angår underholdningen, så er der By Night arrangementer med landskendte musikere på programmet, og for de mindste er der sjov med Rita og Hugo på scenen. Her er de hver dag klar på at give jer en ny bid af deres sjove historie sammen.

Adventure Park Apartments

Søtangevej 1
6950 Ringkøbing
97333500
info@adventurepark-apartments.dk
Besøg deres hjemmeside

Med et ophold i en af Adventure Park Apartments lejligheder får I rabat på adgangen til Adventure Park, som har en lang række sjove aktiviteter for folk i alle aldre. Den enorme legepark dækker over både inden- og udendørs aktiviteter, så selvom vejret måske ikke er med jer, er der stadig tonsvis af sjove ting at tage sig til, når man gæster Adventure Park.

De moderne ferielejligheder danner trygge rammer om hele jeres ophold i det vestjyske, og med blandt andet køkkenfaciliteter, kan I lave jeres egen mad i lejligheden, hvis i skulle have lyst til det. Der er også grillfaciliteter, hvilket er perfekt, hvis I checker ind i løbet af sommermånederne.

I Adventure Parken er der rigtig mange ting, man kan lave. Her er der blandt andet mulighed for at spille minigolf, fodboldgolf, prøve skydesimulatoren eller lege i det store indendørs legeland, som nok er for de mindste i familien.

Feriecenter Slettestrand

Slettestrandvej 140
9690 Fjerritslev
98217044
mail@slettestrand.dk
Besøg deres hjemmeside

Jeres hyggelige weekendophold kan eksempelvis gå til Feriecenter Slettestrand, hvor der især er mange gode aktiviteter for de små. Her tilbydes der blandt andet trækture på små heste, udlejning af cykler og mountainbikes samt en swimmingpool, hvor I alle sammen kan få en tiltrængt dukkert, hvis solen skulle kigge frem i løbet af dagen.

I kan også mødes om bålet og bage pandekager, tage på tur i en af de mange hestevogne, der svinger forbi feriecentret eller dyste mod hinanden i et spil billard, når mørket så småt har sænket sig udenfor. Naturen omkring centret er også ubegribeligt smukt, og det er oplagt at gå en tur eller to ud på opdagelse under jeres ophold.

Når dagen så småt går på hæld, og i alle har haft en fantastisk dag med hinanden, kan I læne jer tilbage på den forrygende Restaurant Slettestrand, der står klar med velsmagende aftensmad – herunder også børnemenuer til de mindste.

En weekend i børnenes tegn

Man kan ikke spise sine børn af med et weekendophold på en lille kro eller et kedeligt hotel midt i byen. Der skal gerne være fart over feltet og en masse sjove ting for dem at lave hele dagen. Og det kan du være sikker på at få med i pakken, hvis du vælger at booke et weekendophold på et af de førnævnte steder.

Sammen kan I være sikre på at få en helt fantastisk weekend, som forhåbentlig vil skabe nogle gode minder, der vil blive husket de næste mange år. Og er du et stort legebarn, vil du også kunne få mange sjove timer ud af sådan et ophold.