Vil du gerne kunne tage af sted på et weekendophold uden at skulle tænke på penge, madlavning eller indkøb? Så kan det være en rigtig god ide at tage på et weekendophold med all inclusive.

Nøjagtig som man efterhånden kender det fra mange af de sydeuropæiske charterhoteller, er det også blevet muligt at booke sig ind på danske hoteller med all inclusive. Det fungerer dog ikke helt på samme måde på de danske hoteller, men du kan stadig nyde godt af både aftensmad og morgenmad, der er med i prisen, når du booker dig ind på et af følgende hoteller.

Hotel Ringkøbing

Torvet 18
6950 Ringkøbing
97320011
info@hotelringkobing.dk
Besøg deres hjemmeside

All inclusive opholdet på Hotel Ringkøbing skiller sig lidt ud fra de andre her på listen. For det er nemlig et af de hoteller, der minder lidt om den standard for all inclusive, man kender for charterrejserne. Her vil du have øl, vand og vin ad libitum i rummet fra 7-23, hvilket giver dig rig mulighed for at smage på de våde vare.

Til middagen står hotellet også klar med en udsøgt 3-retters menu, hvor du stadig vil kunne tage et glas vin eller nyde en kold øl til, mens ungerne kan få sig en iskold sodavand. Om aftenen kan I trække jer tilbage i et af hotellets lyse og fine værelser, hvor I kan få en god nats søvn, inden den lækre morgenmad står klar til jer i restauranten.

Denne form for all inclusive er ret enestående herhjemme i Danmark, da man sjældent finder drikkevare ad libitum fra morgen til aften. Så hvis du gerne vil på et weekendophold, hvor du ikke hele tiden skal gå og tælle dine penge, men hvor du bare ved, at det hele er betalt hjemmefra, vil et ophold på Hotel Ringkøbing være et fornuftigt valg.

Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V
44870000
tivolihotel@arp-hansen.dk
Besøg deres hjemmeside

Kunne du tænke dig at tage familien med på en udflugt til selveste Tivoli, vil det jo være oplagt at kombinere det med et all inclusive weekendophold på Tivoli Hotel. Her får du hele pakken, der både dækker over adgang til forlystelsesparken samt mulighed for at spise på nogle af de mange udsøgte spisesteder i haven.

Pakken inkluderer en enkelt overnatning for dig og din familie. I vil have adgang til haven samt turpas til forlystelserne, så det er muligt for både små og store at boltre sig i de mange rutsjebaner og karruseller, som findes i Tivoli. Adgang til hotellets swimmingpool og legerum er selvfølgelig også med i pakken.

Når det er ved at være spisetid, er det muligt at tage på en af de mange all inclusive restauranter, der findes i haven. På hotellets hjemmeside er det muligt at se en oversigt over de steder, I kan vælge at nyde jeres aftensmad.

Comwell Sorø

Abildvej 100
4180 Sorø
57835600
hotel.soro@comwell.dk
Besøg deres hjemmeside

På det altid skønne Comwell Sorø er der velvære og gourmetmad på plakaten. Her vil du føle dig velkommen og hjemme fra det sekund, du træder indenfor, og hotellets altid smilende personale er klar på at give dig et weekendophold med alt det, du kan tænke dig.

Her er der plads til at få en længe ventet massage eller smutte en tur i spabadet, inden du kan se frem til at opleve de fordele, som all inclusive opholdet indeholder. På et forlænget weekendophold kan du se frem til ikke bare en, men hele to 3-retters middage, som køkkenchefen nøje har sat sammen til hotellets gæster.

Om morgenen på hotellet vil der blive serveret en udsøgt morgenbuffet med et stort udvalg, så alle har en chance for at finde noget, der smager dem. Et ophold på Comwell Sorø giver dig også adgang til historiske attraktioner og smuk natur, som du har tid til at nyde imellem måltiderne.

Ærø Hotel

Egehovedvej 4
5960 Marstal
62532406
info@aeroehotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Vil du ud og smage det søde liv på en af de mange flotte danske øer, er det en god ide at lægge vejen forbi Ærø og Ærø Hotel. Booker du et weekendophold med all inclusive på Ærø Hotel kan du også nyde godt af at sejle gratis med færgen dertil og tilbage til fastlandet igen.

På et forlænget all inclusive weekendophold på Ærø Hotel kan du se frem til to overnatninger og tre dage i smukke omgivelser. Om fredagen kan du sætte tænderne i en god og veltilberedt 2-retters middag. Dagen efter er der stor morgenbuffet, kaffe og te samt ægte ærøpandekager om eftermiddagen, mens du om aftenen får en 3-retters menu med vand, vin og øl ad libitum i tre timer.

Sidst på aftenen bliver dansegulvet gjort klar, og du har mulighed for at svinge træbenet indtil ca. kl. 1. Efter et par timer på puden kan du igen stå op til velsmagende morgenmad, inden du søndag må forlade hotellet og vende bilen hjemad.

ToRVEhallerne

Fiskergade 2-8
7100 Vejle
79427900
info@torvehallerne.dk
Besøg deres hjemmeside

Ved Vejle kan ToRVEhallerne også byde dig indenfor til et udsøgt weekendophold med alt, du kunne ønske. Der er ikke sparet på noget, når du booker det såkaldte festlige weekendophold på det velrenommeret hotel. Så tag festtøjet på og glæd dig til et par fremragende oplevelser på et af Vejles bedste hoteller.

Når du på førstedagen ankommer til hotellet, vil du kunne nyde en god kop kaffe serveret med en omgang lækkert hjemmebag, som står klar til dig. Når du er faldet på plads, og du er kommet i festtøjet, kan du vandre ned til den storslået buffet, som står klar fra kl. 18. Her kan du nyde godt af øl, vand og vin ad libitum, inden der bliver spillet op til dans af et af landets bedste danseorkestre.

Natmad vil der selvfølgelig også være, og når du ikke kan danse mere, kan du trække stikket ud og få hvilet ud i en af hotellets bløde senge. Dagen derpå er der frisk morgenmad i den store morgenbuffet, inden du så småt skal checke ud igen efter et festligt weekendophold med all inclusive.

 

Rold Storkro

Vælderskoven 13
9520 Skørping
98375100
roldstorkro@rold.dk
Besøg deres hjemmeside

Du kan lade Rold Storkro være vært for dit all inclusive weekendophold. Den hyggelige storkro tilbyder blandt andet “Fredag med det hele”, som er et fast koncept, de kører i løbet af sommeren. Her får du alt det, du har brug for på et komplet weekendophold, inklusiv en enkelt overnatning.

Du vil starte ud med at blive budt velkommen i et af de rummelige og lyse dobbeltværelser, som står klar til dig allerede fra tidligt fredag eftermiddag. Nyd et par timer med ro på værelset, eller trav en tur ud i den friske natur i Rold Skov. Om aftenen er middagen serveret i den flotte Skovridercafé, og du kan se frem til en 3-retters menu med vin ad libitum samt et glas dessertvin til at runde måltidet af.

Efterfølgende rundes dagen af med en hyggelig stund foran pejsen eller på terrassen med en rolig kop kaffe eller en cognac, hvorefter du kan trække dig tilbage til værelset, hvor en god nats søvn venter. Morgenen derpå vil du blive mødt af et velsmagende morgenmåltid, som giver dig godt med energi, inden turen igen går hjemad.

Kryb I Ly

Kolding Landevej 160
7000 Fredericia
75562555
krybily@krybily.dk
Besøg deres hjemmeside

På Hotel Best Western Kryb I Ly kan du booke dig ind og glæde dig til at opleve deres all inclusive løsning. Her vil du blive mødt af et stort kaffe- og kagebord, når du ankommer til hotellet. Dog skal du sørge for at gemme lidt plads i maven til den store 3-retters menu, som du kan se frem til om aftenen. Her vil du under middagen kunne nyde øl, vand og vin ad libitum, så du skal ikke være bange for, at du kommer til at mangle noget.

Udover at få lidt til maven og ganen, kan du se frem til en munter aften med både musik og dans, hvor der er plads til at svinge de gamle hofter igen. Efter aktiviteten på dansegulvet kan du runde dagen af med lidt natmad, inden du kryber til køjs på dit dejlige værelse og får en god nats søvn.

Næste morgen kan du se frem til en stor morgenbuffet, som selvfølgelig er en del af pakken. Her er du sikker på ikke at gå sulten fra bordet, da der er alt, hvad hjertet kan begære.

Undgå at skulle betale hele tiden

En af de absolutte fordele ved at vælge all inclusive er, at man slipper for at skulle have tegnebogen op af lommen hele tiden. Her skal du ikke bekymre dig om, hvad maden eller drikkevarerne koster.

Vælger du at tage på et weekendophold med all inclusive, kan du være sikker på, at du får godt med mad og drikke under dit besøg, og du kommer ikke til at forlade bordet med tom mave – hverken morgen eller aften.