Sønderjylland kender de fleste måske som det sted i Danmark, der ligger tættest på den tyske grænse, og hvor de fleste mennesker taler med så meget dialekt, så man næsten ikke kan forstå et ord af, hvad der bliver sagt. Men det er dog ikke det eneste, de kære sønderjyder er kendt for.

For hvis der er en særlig egenskab, som kendetegner menneskene i Sønderjylland, så er det gæstfrihed og varme. De forstår at få en til at føle sig hjemme, og på et af de mange hoteller, du vil kunne finde i Sønderjylland, vil du altid blive taget imod med åbne arme og et stort smil. Og angående dialekten, så skal det nok gå – bare rolig.

Hotel Kløver Es

Brystrupvej 2
6230 Rødekro
74669140
info@kloever-es.dk
Besøg deres hjemmeside

I Rødekro finder man det sidste hotel på denne liste. Her byder Günther Jensen dig velkommen i rolige rammer, og der serveres god dansk mad i behagelige omgivelser. Hotel Kløver Es står både for mødelokaler og mad ud af huset, men også deres værelser er kendte for at være gode og til en skarp pris.

På hotellet finder man den lille atmosfære-rige restaurant, som hver dag serverer lækre retter for helt ned til 70 kroner. Her kan du nyde alt fra stegt flæsk med persillesovs, brændende kærlighed og helstegt oksefilet til fiskefrikadeller og lammekøller. Der bliver ikke sparet på noget, når Hotel Kløver Es byder på aftensmad.

Hotellet råder over 15 små værelser, som alle har mulighed for en ekstra opredning, hvis dette skulle være nødvendigt. Med i værelsespriserne hører der altid en velsmagende morgenmad, som kan nydes i restaurantens lokaler. Værelserne er udstyret med det mest basale, som blandt andet dækker over tv og radio samt toilet og bad.

Hotel Harmonien

Gåskærgade 19
6100 Haderslev
74523720
hotel@harmonien.dk
Besøg deres hjemmeside

I hjembyen for fodboldklubben SønderjyskE finder man Hotel Harmonien, som er placeret lige i hjertet af Haderslev by. Fra Haderslev anslås det, at der er omkring to og en halv times kørsel til både København og Hamburg. Så det er det perfekte stop på turen, hvis du er på vej enten den ene eller den anden retning.

Udover at være et dejligt hotel med en masse flotte og velindrettede værelser, er Hotel Harmonien også efterhånden blevet til et moderne kulturhus med Harmoniens Multisal i spidsen. Her er der gennem tiden blevet spillet mange koncerter og holdt et utal af foredrag. Og der er med garanti også noget på plakaten i den periode, hvor du har booket værelse på Hotel Harmonien.

Et weekendophold her byder, som så mange andre steder, både på lækker morgenmad og velsmagende middage, mens der dog, modsat mange andre steder, på Hotel Harmonien også indgår frokost i opholdets pakke. Det er værd at kigge nærmere på, hvis du vil have et komplet weekendophold, hvor du ikke skal tænke på det mindste.

Hotel Dagmar

Torvet 1
6760 Ribe
75420033
info@hoteldagmar.dk
Besøg deres hjemmeside

Med charmerende værelser og store gastronomiske oplevelser byder Hotel Dagmar dig hjerteligt velkommen til Ribe. Den gamle handelsby er i dag hjemstedet for en af landets hyggeligste hoteller, og personalet på hotellet og i restauranten stræber altid efter at gøre dit ophold så fantastisk som overhovedet muligt. Her er du i centrum.

Hotellets kulinariske oplevelser kan du få to steder. Enten kan du vælge at tage din kæreste i hånden og få en hyggelig aften på Restaurant Dagmar, eller også kan du sætte tænderne i et godt stykke kød i Vægterkælderen, som begge tilbyder smagsfulde oplevelser, som kan få mundvandet til at løbe på selv de mest kræsne personer.

Hotel Dagmar slår sig op på at være Danmarks ældste hotel, og med en placering i landets ældste by er det nok ikke slået helt skævt.

Foruden at tilbyde kulinariske specialiteter, er Hotel Dagmar også vært, når det gælder fænomenet Sort Sol. Her kan du på første parket opleve de mange flokke af stære, som samles over vadehavet, og som sammen danner ubegribelige oplevelser, man aldrig har set magen til før. Til denne oplevelse har Hotel Dagmar skræddersyet en pakke til dig, der drømmer om at opleve Sort Sol med dine egne øjne.

Hotel Nordborg Sø

Stadionvej 1
6430 Nordborg
74451919

Besøg deres hjemmeside

Er du til et aktivt weekendophold, hvor der helst ikke skal gå for lang tid med at ligge under dynen eller med benene oppe, er Hotel Nordborg Sø det perfekte hotel for dig, når du vil besøge Sønderjylland. Her er der sportslige aktiviteter i fokus, og med Nord-Als Idrætscenter som nabo kan det ikke gå helt stille for sig.

Som gæst på hotellet kan man nyde godt af flere af idrætscentrets faciliteter. Herunder hører blandt andet det nye og moderne motionscenter til samt den friske svømmehal, hvor man altid er velkommen til at svømme en bane eller tyve. Dog har man kun adgang til svømmehallen i den offentlige åbningstid. Det giver dog stadig et stort tidsrum til at få nogle meter i armene.

Foruden adgangen til svømmehallen og motionscentret, kan man på Hotel Nordborg Sø også samles med de øvrige gæster eller sine egne medrejsende i hotellets opholdsrum. Her er der altid gratis kaffe og te til de tørstige, og skulle man have lyst til mere, kan man altid købe kolde drikkevare i form af vin, vand og øl i baren.

Så giv din indre motionist frit løb på et weekendophold til Hotel Nordborg Sø. Her er der altid plads til at få pulsen op og lade den falde ned igen.

Den Gamle Kro - Hotel Egely

Ahlefeldvej 2
6300 Gråsten
74651500
mail@1747.dk
Besøg deres hjemmeside

I Gråsten er der også gode muligheder for at overnatte i gæstfrie rammer. Hotel Egely, som er ejet af Den Gamle Kro, der ligger i kort afstand til hotellet, byder dig glædeligt indenfor på et af deres seks dobbeltværelser eller i en af deres fire ferielejligheder.

Maden vil kunne nydes på Den Gamle Kro, hvor der hver eneste morgen, både i hverdagene og i weekenden, vil blive serveret en velsmagende omgang morgenmad, og senere på dagen er du velkommen til at falde til ro over en lækker middag på kroen.

Selvom Gråsten er en mindre by, betyder det ikke, at der ikke er noget at opleve i og omkring byen. Ganske kort fra Den Gamle Kro ligger blandt andet Gråsten Slot, som uden sammenligning er midtpunktet for den sønderjyske by. Derudover kan du også få fornøjelsen af at smage det danske nationalæble, som meget belejligt går under navnet Gråsten æblet. Det skal man næsten ikke gå glip af, når man nu er på disse kanter.

Hotel Egely er skabt i en pragtfuld palæbygning, hvor der altid er en hyggelig og afslappende atmosfære, som uden problemer hjælper dig med at koble fra ovenpå en oplevelsesrig dag i og omkring Gråsten.

Hotel Fakkelgaarden

Fjordvejen 44
6340 Kruså
73678300
info@fakkelgaarden.dk
Besøg deres hjemmeside

Er dit ønske at komme til at bo nær den tyske grænse og have let adgang til smukke attraktioner og seværdigheder på begge sider af den, er der ingen tvivl om, at et værelse på Hotel Fakkelgaarden ved den altid smukke Kruså kunne være et godt bud på en interessant for et weekendophold for dig og dine kære.

Kunne du godt tænke dig at opleve en vaskeægte 1864 stemning, vil det være oplagt at vælge Fakkelgaardens specielt sammensatte 1864-ophold. Her er prisen, ja du gættede rigtigt, 1864 kroner for to personer, og du vil under opholdet få både champagne og en 3-retters menu samt et værelse med den smukkeste udsigt over Flensborg Fjord.

Af øvrige arrangementer er det værd at nævne, at der tit bliver afholdt Fisk & Skaldyrsaften på Fakkelgaarden, og skulle der være gemt en lille spillefugl inden i dig, kan du også deltage i hotellets hyggelige bridge turnering, som kan kombineres med et lækker frokost eller middag.

Alle værelser på Hotel Fakkelgaarden er lyse og hyggeligt indrettede, så du nemt kan falde til ro, når du først har checket ind på hotellet. Når du ikke er på værelset, kan du nyde godt af udsigten fra den smukke træ terrasse eller vandre rundt og se hotellet blive badet i lys i de mørke aftentimer.

Der hvor kaffen bare smager bedre

Sønderjylland er stedet for dig, der kan lide det rolige tempo, og som husker at nyde kaffen lige det ekstra, da den jo som bekendt er niveauet bedre her end på landets øvrige egne.

Så kunne du bruge et weekendophold i et roligt tempo med tid til at nå det hele, eller mangler du bare et sted at overnatte på vej sydpå eller hjem igen, så er der rigeligt med muligheder for at finde et perfekt sted i Sønderjylland.

Alle hotellerne er klar til at tage imod dig, når du ankommer, og skulle du have spørgsmål til lokalområdet, attraktioner eller arrangementer, er der altid en behjælpelig medarbejder, der kan give dig et svar.