Hvidbjerg Strand Feriepark

Hvidbjerg strand 27
6857 Blåvand
75279040
info@hvidbjerg.dk
Besøg deres hjemmeside

Ikke langt fra Blåvand og Vesterhavet ligger Hvidbjerg Strand Feriepark. Her finder du et sted, der byder på moderne faciliteter omgivet af skøn natur. Ferieparken har nye lækre spafaciliteter i form af Blåvand Kurbad & Wellness, som giver dig en fantastisk mulighed for at forkæle dig selv.

I Blåvand Kurbad & Wellness finder du dampbade, saunaer, spabehandlinger og meget mere. Hvis du har en sportsskade, kan du med fordel få terapeutisk massage samt wellnessmassage med brug af lavasten og æteriske olier. Hos Hvidbjerg Strand Feriepark er mulighederne mange, og der findes helt sikkert noget for enhver smag.

Der bliver også rig mulighed for at tage familien med. I kan nemlig bo op til seks personer sammen, og hver dag mellem 10-12 har stedet familiewellness, hvor børn også sagtens kan være med. I den resterende tid kan de lege i det tropiske badeland, spille minigolf eller fiske ved den store sø.

Ferieparken har en udsøgt restaurant, der byder på en god gastronomisk oplevelse, men I kan også selv grille jeres mad på en af parkens fællesgrill. Ferieparken er stedet, hvor du kan udfolde dig, som du har lyst til, og du kan med fordel bestille et uforglemmeligt spaophold.

Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort

Frederikshavnsvej 70
9300 Sæby
98461700
info@hotelviking.dk
Besøg deres hjemmeside

2700 m2 luksusspa og wellness. Det er lige præcis, hvad Hotel Viking Aqua, Spa & og Wellness Resort tilbyder. Her kan du få det ultimative spaophold alene, med konen, kæresten eller hele familien. Du vil finde alt, hvad hjertet begærer inden for spafaciliteter kombineret med forrygende gastronomi og en hyggelig atmosfære.

Hotellet tilbyder en spapakke, hvor du får mulighed for at få prøvet det hele. Du får et godt værelse at overnatte på, ligesom du får en lækker 3-retters menu lavet fra bunden af gode råvarer. Den efterfølgende morgen vil der være en stor morgenbuffet, så du ikke skal køre sulten hjem.

Men du får naturligvis også adgang til det store aqualand, hvor du kan få spa- og vandfaciliteter i alle afskygninger. Her er der noget for alle, og du er garanteret en god oplevelse i den gigantiske vandpark. Udsigten kan nydes udover Kattegat, som sætter det sidste punktum for en perfekt oplevelse.

Det nordjyske spaophold er for dig, der har børn eller en nær, du gerne vil på et godt ophold med. Her bliver der ikke gået på kompromis med noget, og der er mulighed for at peppe opholdet yderligere op med diverse tilkøb som håndlavet chokolade på værelset eller en flaske Cava.

Hotel Vejlefjord

Sanatorievej 26
7140 Stouby
76823380
receptionen@vejlefjord.dk
Besøg deres hjemmeside

Hotel Vejlefjord er også kendt som ’Slottet i skoven’. Det forstår man godt, når man kigger på beliggenheden. Hotellet er omgivet af en idyllisk bøgeskov og med udsigt udover fjorden. Her er der perfekt mulighed for at få det ultimative spaophold i skønne omgivelser.

Hotellet tilbyder en pakke med spaophold, hvor du kan forkæle dig selv med termiske bade og saltvandsterapi. I de termiske bade finder du natursten, der danner rammerne for bassiner, huler og gange. Her bydes der på sanseoplevelser, og det anbefales, at du tager dig god tid til at opleve det hele. Her er der nemlig ingen tilfældigheder, og der er tænkt over hver en detalje.

Med et spaophold er du sikker på, du er god ved dig selv og får slappet af på den helt rigtige måde. Spafaciliteterne ligger tæt på en stor og flot park, og derfor er omgivelserne på Hotel Vejlefjord helt specielle. I restauranten får du sat prikken over i’et med et fantastisk måltid mad, så du ikke går sulten i seng.

Den efterfølgende morgen vil der være en morgenbuffet, som fuldender et godt ophold for dig og en, du holder af. Indtrykket af Hotel Vejlefjord vil være storslået og med en stor lyst til at vende tilbage en dag. Det er nemlig det indtryk, ’Slottet i skoven’ giver.

Struer Grand Hotel

Østergade 24
7600 Struer
97850400
sgh@struergrandhotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Ved Struer og Limfjorden får du en af de bedste spaophold i landet. Struer Grand Hotel byder dig nemlig velkommen til overdådige spafaciliteter. I samarbejde med Kurbad Limfjorden, som ligger 100 meter fra hotellet, er der blevet sammensat et spaophold, der sent vil blive glemt.

Her kan du booke et ophold, der byder på alt det bedste. Ved ankomsten og check-in vil der blive serveret vin og chokolade samt adgang til Kurbad Limfjorden. Der følger naturligvis badekåbe, tøfler, håndklæder og vand, kaffe, the og frugt med. Her vil der være god tid til selvforkælelse.

Kl. 20 er der en god 2-retters menu i hotellets fornemme restaurant, der hedder Schous Brasserie & Bar. Her vil kokkene tage dig med på et gastronomisk eventyr. Dernæst vil det være naturligt, at trætheden melder sig, hvorfor du kan overnatte i et af hotellets mange skønne dobbeltværelser.

På afrejsedagen tilbyder vi en stor og lækker morgenbuffet, der sikrer dig en god afsked på en formidabel weekend. På Struer Grand Hotel er både faciliteter og service nemlig i top.