Hvis du trænger til at koble af fra hverdagens monotone rytme, kan det være en god idé med et hyggeligt og afkoblende slotsophold i Jylland.
Den landfaste del af landet byder nemlig på rigtigt mange flotte slotte fra forrige århundrede, og flere af disse slotte tilbyder i dag attraktive slotsophold til danskerne.

I den nordlige del af Jylland kan man nyde den fantastiske natur med sandede klitter, Skagens imponerende gren og flere hyggelige byer.

I Midt- og Vestjylland er der højt til loftet og masser af åbne vidder, hvor der er rig mulighed for gå- og cykelture i landskabet og skoven, hvorfor det er et fantastisk sted at tage hen, når naturen trænger til at blive suget ind.
Og i Sønderjylland ser vi Dannebrog vaje over Dybbøl Mølle og andre historiske seværdigheder, der er værd at køre langt efter.
Jylland tilbyder derfor et væld af seværdigheder, og dette går op i en højere enhed sammen med slottenes hygge og omkringliggende natur.
I det følgende præsenterer vi de jyske slotte, og hvorfor de er oplagte at besøge på et slotsophold.

Gram Slot

Slotsvej 54
6510 Gram
74820040
booking@gramslot.dk
Besøg deres hjemmeside

Ved Gram Å ligger et af Sønderjyllands prægtigste bygningsmonumenter, Gram Slot. Den trefløjede bygning er opført igennem hele tre århundrede med start omkring år 1470, og den benyttes i dag af både lokale og turister.

Slottet er typisk dansk med sine rødbrune mursten, røde tag og hvide gesimser, ligesom slottet også er meget dansk i indretningen. Det er derfor en særlig idyllisk oplevelse at være på slotsophold på Gram Slot, der er tæt på å og skov.
Endvidere er der fra slottet rig mulighed for at besøge nogle af egnens andre seværdigheder, mens man bor på slottet.

Dronninglund Slot

Slotsgade 8
9330 Dronninglund
98843300
slot@dronninglund-slot.dk
Besøg deres hjemmeside

Dronninglund Slot tilbyder ophold i eventyrlige og romantiske omgivelser, hvor der er mulighed for slotsophold, gourmetophold og golfophold.
Dronninglund Slot tilbyder noget for enhver smag, men der er næsten garanti for, du vil synes om stedet uanset hvad.

Det smukke hvide og gule slot ligger i den rolige by Dronninglund i Nordjylland, hvor tempoet er skruet ned, og idyllen er skruet op.
Slottet er omgivet af rolige og dejlige omgivelser, der også har fundet vej ind på værelserne. Disse er nemlig indrettet med fantastiske møbler og masser af komfort, således der er rig mulighed for at slappe af under sit ophold på Dronninglund Slot.

Clausholm Slot

Clausholmvej 308
8370 Hadsten
86491655
bb@clausholm.dk
Besøg deres hjemmeside

Det smukke Clausholm Slot er beliggende mellem Randers og Århus i den dejlige, østjyske natur, og slottet er i dag et af de smukkeste og mest helstøbte barokanlæg her i Danmark.
Billeder af slottet taler alene for sig selv, og det er et af de smukkeste slotte, vi finder herhjemme.

Slottet er i dag privat eje, og det bruges i vid udstrækning til diverse arrangementer, ligesom det også er yderst populært at bruge til hyggelige slotsophold.

Under et slotsophold på Clausholm Slot er det svært ikke at blive betaget af storslåenheden og det smukke ved slottet, ligesom den tilhørende slotspark også er fantastisk at gå ture i.
Slotsparken er også åben for besøgende hele sommeren, hvor folk gerne kører langvejsfra for at besøge slottet og dets park.

Sophiendal Slot

Låsbyvej 82
8660 Skanderborg
86944788
sophiendal@slotshotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Hvis du virkelig trænger til at forkæle sjælen, så er det gamle Sophiendal Slotshotel i den grad et besøg værd.

Sophiendal Slotshotel ligger i fantastiske naturomgivelser, hvor man i efteråret kan være heldig at høre hjortenes brøl, mens ørenes kredsen kan ses foroven.
Det smukke Sophiendal Slotshotel består blandt andet af en klosterkirke, der ligger bag gården, som er bygget helt tilbage i 1058, hvorfor den efterhånden har 1.000 år på bagen. Du tænker måske, det ikke ligefrem er hver dag, du hører om så gammel en bygning; og det er der en god grund til. Det er nemlig landets ældste benyttede bygning!

Den dag i dag råder slottet over 35 smukke himmelsengsværelser, og der er i den forbindelse også konference- og mødefaciliteter.  Dertil kommer en dejlig restaurant, der laver lækre menuer, der blandt andet består af råvarer fra eget landbrug.

Store Restrup Slot

Restrup Kærvej 10
9240 Nibe
98341888
restrup@slotshotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Store Restrup Slot slår dørene op til attraktive ophold og en hyggelig restaurant, der serverer lækre retter, der er anrettet og lavet ud fra årstidens friske råvarer.
Store Restrup Slot er beliggende blot få kilometer fra den nordjyske hovedstad, Aalborg, ligesom man også kan tage på ture til omkringliggende steder som Nibe, Limfjorden og andre steder.

Der er dog også rig mulighed for at nyde selve slottet, der næsten ligner noget fra et eventyr. Vi har nemlig at gøre med en treetagers borg, som er anlagt med en vaskeægte voldgrav, der oprindelig blev lavet for at gøre stedet nemmere at forsvare mod eventuelle fjender og opstande.
På tværs af voldgraven er i dag en bro, hvorfor man næsten får en lille følelse af at være på en ø, når man første gang går over broen for at finde sin vej ind til slottet.
Det hvide slot med det røde tag byder i hovedbygningen og i sidebygningen på 48 værelser, ligesom slottet også råder over en stor teatersal, hvor det er muligt at dække op til 300 spisende gæster med bar, balkon og en scene.

Kokkedal Slot

Kokkedalsvej 17
9460 Brovst
98233622
book@slotshotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Har du altid drømt om at bo på et ægte slot, beliggende på en høj bakke med egen voldgrav? Netop dét har du mulighed for på Kokkedal Slot, der ligger højt på egen bakke med udsigt over den blå Limfjord. Det hvide slot har en fantastisk historie, da det blev opført helt tilbage i middelalderen. Dengang blev voldgraven anlagt for at holde fjender og andre uvedkommende væk, mens man i dag kan nyde synet af den i stedet.

Slottet består af 21 smukke værelser og suiter, og der er adgang til fantastiske faciliteter i form af swimmingpool, sauna og en tennisbane, der holder åbent i de varme måneder. Endvidere er der rig mulighed for at tage på udflugter til resten af Vendsyssel og Nordjylland, hvor man kan spise lækker fisk på lokale restauranter, nyde den vilde, nordjyske natur, eller man kan finde sin egen lille flække langt væk fra den øvrige civilisation.

Vrå Slot

Gammel Vråvej
9382 Tylstrup
98261377
vraa@slotshotel.dk
Besøg deres hjemmeside

Nær Store Vildmose, som du måske kender for nogle fantastiske kartofler, finder vi det billedskønne Vrå Slot, der er over 370 år gammelt.
Slottet opstod oprindeligt som en samling af konfiskerede landområder i den umiddelbare nærhed, der sidenhen er blevet op- og udbygget af de tilhørende ejere, og i de seneste år er slottet blevet indrettet som hotel.

Slotshotellet ligger derfor i dag i den gamle herregårdspark, og gæsterne kommer fra nær og fjern for at besøge hotellet.
Slottet byder på en hyggelig restaurant, hvor hotellets gæster samt øvrige gæster har mulighed for at prøve den velsmagende menu, der altid består af friske råvarer. Herefter er der mulighed for at trække sig tilbage på et af de 42 værelser, der alle har  himmelsenge og en dejlig udsigt til den omkringliggende park, hvorfor man kan vide sig sikker på, at man kommer til at bo i naturskønne og idylliske omgivelser.

Vrå Slots beliggenhed lægger ligeledes op til, at man kan tage på udflugter væk fra slottet, hvor man eksempelvis kan lægge vejen forbi Aalborg, der blot er en kort køretur væk. Her kan man nyde den historiske by, gå tur i Aalborgs gågader eller nyde lidt at spise eller drikke på byens nye havnefront.
Der er også mulighed for at tage turen til Løkken og Blokhus, hvis vejret tillader det, da dette indiskutabelt er to af landets allerbedste strande. Her kan man enten hoppe en tur i bølgen blå, eller man kan nyde den romantiske solnedgang over det brusende Vesterhav.

Som du nu har læst, er der altså rig mulighed for et fantastisk slotsophold på Sjælland. Der er nemlig en god håndfuld slotte på landets største ø, ligesom seværdighederne er mange. En tur til København er en oplagt mulighed, hvor I kan nyde Nyhavns hyggelige caféer, se det smukke Amalienborg, og måske slutte jeres aften i dejlige Tivoli. Eller I kan besøge det smukke Nordsjælland, hvor der er fantastiske, gastronomiske oplevelser, der venter, mens man kan slutte med en isvaffel på havnen i en af nordkystens mange byer.
Mulighederne er ganske enkelt mange, og et slotsophold er derfor en oplagt mulighed til at se nogle egne af landet og Sjælland, man ikke tidligere var bekendt med, ligesom der også er masser af mulighed for at slappe af på de fantastiske slotte, der er både romantiske og historiske.