Hotel Casón del Tormes - Madrid

Calle Rio 7
28013 Madrid
+34 915 419 746
reservas@hotelcasondeltormes.com
Besøg deres hjemmeside

Hotel Casón del Tormes er et klassisk hotel til en miniferie i en af Europas store hovedstæder. Med en placering helt inde i hjertet af Madrid er dette hotel helt perfekt, hvis I vil opleve Madrid til fulde. Værelserne er simple og er udstyret med køleskab, hvilket er skønt på de varme dage, hvor det er smart at have en kold vandflaske med sig. Værelserne og hotellets lounge er indrettet i klassisk spansk stil, hvilket er et friskt pust i forhold til de klassiske hotellers stil. På Hotel Casón del Tormes kan I mærke, at I er i Spanien!
Hotellet tilbyder desuden en dejlig morgenmad, så I kan bevæge jer ud i Madrids smukke gader med fyldte maver.

Det største plus ved Hotel Casón del Tormes er dets placering. Med Puerta del Sol, Kongeslottet, Plaza Mayor, Plaza de España og Almudena Cathedral inden for en afstand af blot en kilometer fra hotellet er det næsten ikke muligt at finde et en bedre placering i Spaniens hovedstad.

Madrid byder på et hav af kulturelle oplevelser, og med Spaniens placering i det sydlige Europa kan I godt forvente at temperaturen er et par grader varmere end herhjemme i Danmark.

Libertel Gare Du Nord Suede - Paris

boulevard de Magenta 106
75010 Paris
+33 (0)1 40 36 10 12
gdn@hlparis.com
Besøg deres hjemmeside

Hvilken by er mere velegnet til en skøn miniferie med sin kæreste end Paris? Kærlighedens By og Byernes By er titler som Paris med lethed kan leve op til. For at få en dejlig miniferie kræves det naturligvis, at I har en dejlig base at trække sig tilbage til efter en lang dag med oplevelser og hyggelige stunder.

Det kan Libertel Gare Du Nord Suede levere. Med et venligt personale, som med glæde vil hjælpe med guides til at komme til jeres mål, og en hyggelig placering i det indre af Frankrigs hovedstad, kan dette hyggelige hotel uden tvivl opfylde alle jeres krav. På miniferie i en storby er det skønt med morgenmad på hotellet, da det kan være lidt besværligt og tidskrævende at skulle ud at spise morgenmad ude hver dag. Også her kan Libertel Gare Du Nord Suede hjælpe via deres morgenmad på hotellet.

Det 3-stjernede hotel har ikke været bange for at tage chancer med indretningen på hotellet, hvilket kan ses i nogle sjove og udfordrende farvevalg flere steder på hotellet. Værelserne er derimod mere stilrene i deres indretning.

Libertel Gare Du Nord Suede er placeret i den nordlige del af Paris tæt på en af de mange metrostationer i byen, så det er ikke noget problem at tage på oplevelse i en af Europas kulturelle hovedstæder. Paris er desuden en dejlig by at bevæge sig rundt i på gåben, da man for alvor får mulighed for at mærke byen til fods.

Go Native Tower Bridge - London

Pembridge Road 9
W11 3JY London
+44 (0)20 7313 3885
enquiries@gonative.com
Besøg deres hjemmeside

London er en oplagt destination, hvis I ønsker at tage på en spændende og oplevelsesrig miniferie. Englands hovedstad er en enorm by med en nærmest uendelig lang liste over ting, som bare skal ses under et besøg.

For rigtigt at mærke stemningen i London skal I gerne finde dig et hotel med en central beliggenhed. Metroen i London er selvfølgelig velkendt, men hvis I kommer for langt ud fra centrum, kan I let komme til at bruge for meget tid på transport rundt i byen.

Derfor er Go Native Tower Bridge et godt valg som hotel til en hyggelig miniferie. Hotellet tilbyder nogle store værelser med et mindre køkken, så det er muligt at lave lidt mad på egen hånd. Med sine 3-stjerner er I sikret en skøn base, hvorfra I kan tage på eventyr i Londons historiske gader. Det er også muligt at vælge et værelse uden køkken. Værelserne er store med en moderne indretning, så det bliver ikke noget problem at falde til hos Go Native Tower Bridge.

Med beliggenhed kun 300 meter fra London City Hall og 500 meter fra Tower Bridge bliver I placeret lige i hjertet af London med nem adgang til den effektive og hurtige metro.c

Hotel Julia – Rom

Via Rasella 29
00187 Roma
+39 064881637
info@hoteljulia.it
Besøg deres hjemmeside

På en miniferie skal I gerne have et hotel, der er centralt placeret, så I kan komme ud at opleve byen. Derfor kræves der ikke et 5-stjernet hotel, men rettere et 3-stjernet hotel, hvor I kan komme hjem og slappe af efter en lang dag.

Hvis du tager din kæreste med til Italiens hovedstad, Rom, skal I på en kulturel miniferie gennem Italiens lange og omfattende historie. Et passende hotel til en miniferie i Rom er Hotel Julia, der er placeret helt centralt inde i Rom. Hotel Julia har 3 stjerner, og fra hotellet er I mindre end en kilometer fra både Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe og Teatro dell’Opera di Roma. Derfra kan I let bevæge jer rundt i Roms hyggelige gader og se diverse seværdigheder.

Efter en lang dag med dejlige oplevelser er det måske tiltrængt at gøre et lille stop på hotellet. Fra hotellet kan I let finde et skønt sted at spise aftensmad, da Hotel Julia er placeret nær nogle rigtige italienske restauranter rundt om i Roms mindre gader.

På selve hotellet er der gratis Wi-Fi, morgenmad, roomservice, transport til og fra lufthavn. Fra hotellet kan I nemt bevæge jer ud i Roms gader eller finde vej til den nærmeste metrostation.