Er du til hygge i det Sjællandske?

Du ved…

… God stemning.

Høj humør. Måske musik og dans?

I så fald er der på denne liste samlet nogle af de bedste kroophold på Sjælland.

Kroer hvor der er plads til fordybelse og forkælelse. Hvad end det drejer sig om en god bog, nærvær med bekendte, god mad eller et spaophold.

Skipperkroen

Mullerup Strandvej 19
4200 Slagelse
58864500
skipperkroen@skipperkroen.dk
Besøg deres hjemmeside

På den skønne Skipperkro i Slagelse er det muligt at opleve en brise i håret samt et afslappende ophold nær skøn natur. På kroen kan man spise dejlig, dansk mad og tage sig en dukkert i vandet i skumringen. Værelserne på Skipperkroen er indrettede i en sofistikeret mørkebrun nuance, der giver indtrykket af, at fint herskab engang har boet på kroen. Når opdækningen på kroen er med sølvbestik og sølvtallerkener siger det sig selv, at her kan man også sætte rammen for en fantastisk arrangement. Ønsker man at fejre rund fødselsdag eller bryllup, kan man bruge Skipperkroen som udgangspunkt.

På Skipperkroen har man tradition for dansk, god mad, og derfor kan man også få bragt mad ud – ønsker man for eksempel stegt flæsk med persillesovs, så kan man få det leveret til døren.

Rødvig Kro og Badehotel

Østersøvej 8
4673 Rødvig
56506098
info@roedvigkro.dk
Besøg deres hjemmeside

I ægte ”Badehotellet ”-stil finder man Rødvig Kro og Badehotel. Ønsker man et værelse med havudsigt, kan man få det – og værelserne er romantisk indrettet i forskellige dæmpede farver, der tillader fuldstændig afkobling. Kun 5 kilometer fra badehotellet finder man den Danmarkskendte seværdighed Stevns Klint, hvor det er muligt at opleve havets indtrængen på den 41 meter høje klint. Følger man den såkaldte ”Trampesti” direkte fra Rødvig Kro og Badehotel kommer man til klinten. Kroen tilbyder både golf-, revy-, cykelophold og meget andet. På badehotellet er man kort sagt sikret en dansk, romantisk oplevelse, der er svær at slå.

Kirsebærkroen

Kirsebærvej 1
4720 Præstø
55993955
info@kirsebaerkroen.dk
Besøg deres hjemmeside

Kirsebærkroen er en skøn, sydsjællandsk genistreg. Kroen er en stråtagslagt gård, der emmer af charme og dansk idyl. Kroen vil opfylde såvel familiers og firmaers ønske om at skabe fantastiske minder. Bygningen er opført i 1750 men står i en fantastisk stand, der sætter tiden i stå. På kroen er det muligt at få den hjemlige hygge serveret – en af kroens specialiteter er morgenmad på sengen. Tæt på Præstøs skønne naturoplevelser ved fjord og skov kan man holde sin fest, hvis man skulle ønske det. Stener C. Støvring står klar til at modtage gæsterne og give dem den bedste oplevelse, hvis man har lyst til at opleve sommeren på Sjælland.

Hotel Menstrup Kro

Menstrup Bygade 29
4700 Næstved
55443003
menstrup@menstrupkro.dk
Besøg deres hjemmeside

Både længerevarende ophold og miniferier er kroophold og koncepter som Hotel Menstrup Kro varetager. Alt fra golfferier til miniferier for familie eller par kan man nyde på kroen. Menstrup Kro er kendetegnet ved dens særlige og egne revy, der kan opleves i kombination med en lækker middag på kroen. Kroen har en fantastisk smuk og elegant indretning, der tillader både afslapning og finere selskaber og fester at finde sted. Menstrup Kro har egen pool, hvor man kan tillade sig selv at tage et skønt dyk og virkelig sænke skuldrene. Den skønne kro i Næstved har yderligere en stor konferencesal, hvor virksomheder kan præsentere ideer i unikke omgivelser.

Herløv Kro

Herlev Torv 9-11
2730 Herlev
44940003
booking@herlev-kro.dk
Besøg deres hjemmeside

Herløv Kro, der er mere end 300 år gammel, er en kro, hvor man har mulighed for at komme tæt på historie og natur. I nærheden er der mulighed for at nyde både fitness, svømmehal og golfbane og derfor holde hoved og krop sundt under opholdet. Herløv Kro, ligger i Herlev blot 15 kilometer fra København Centrum.  Kroen har en skøn, klassisk, gammeldags stil, der står perfekt i stil med de omgivelser kroen ligger i. Kroen kan også fungere som en fantastisk ramme om større selskaber, der vil få et herskabeligt touch, hvis man holder selskabet på Herløv Kro.

Fjordkroen

Bækkeskovstræde 23 
4733 Tappernøje
55965810
info@fjordkroen.com
Besøg deres hjemmeside

Fjordkroen er en sydsjællandsk perle inden for kro-ophold. Kroen ligger, som navnet indikerer, lige ud til Præstø Fjord, og derfor har kroen en fantastisk udsigt. Fjordkroen har en skøn have, der har egen sø. Værelserne er klassiske og har et særligt herskabs-præg over sig. Har man fremtidige planer om selskaber i tankerne, kan man yderligere bruge Fjordkroen som udgangspunkt for fantastiske stunder, da man ud over skønne oplevelser også specialiserer sig i lækker spise på den sjællandske kro.

Comwell Sorø Storkro

Abildvej 100
4180 Sorø
57835600
hotel.soro@comwell.dk
Besøg deres hjemmeside

På Comwell Sorø Storkro finder man et hav af skønne oplevelser. Som bekendt er Comwell kendt for at være en kæde, der tilbyder både overnatning og wellness i ét. På denne fantastiske Comwell afdeling i Sorø, er der plads til både fysiske udfordringer og fritidsaktiviteter. Comwell Sorø Storkro er utroligt moderne indrettet og har en fantastisk glasfront i pavillionstil. Kroen fokuserer på fantastiske oplevelser – både personlige og gourmetmæssige skønne oplevelser både for private og for firmaudflugter.

Bromølle Kro

Slagelsevej 78
4450 Jyderup
58250090
mail@bromoelle-kro.dk
Besøg deres hjemmeside

En stråtagsbelagt kro i en lysning af en skov på en hed sommerdag – det er Bromølle Kro i sit es. Ønsker man at læne sig tilbage i en god stol og at mærke skuldrene falde helt ned, så kan Bromølle Kro virkelig sætte rammen om en god kroferie. I ægte dansk, klassisk, eksklusiv stil, formår denne kro at spole tiden tilbage og gøre sommeren skøn. Kroen tilbyder både wellness og muligheder for at holde foredrag – ud over de fantastiske værelser, hvor man kan tilbringe en hæderlig nat.

I nærheden af kroen er det rig mulighed for at nyde naturen, da kroen ligger tæt på både skov og vandløb.