Christiansø er Danmarks officielt østligste punkt, og kan findes godt og vel 20 kilometer nordøst for Bornholm som en lille idyllisk flække isoleret fra alt det, man forbinder med storbyens stress. Christiansø er en del af øgruppen kaldet Ertholmene, og herude har du en helt unik mulighed for et hotelbesøg, der omgivelsesmæssigt ikke kan sammenlignes med noget som helst i Danmark.
Turen fra Bornholm
Den eneste måde at komme ud til øen på er gennem Gudhjem på Bornholm. Herfra sejler du en times tid, før du ankommer til vidunderlige Christiansø, som om dagen lyser op på de utrolige klippeskær, der omfavner og lægger grund for eksistensen af øen, mens natten opsluges af områdets historiske vingesus. Tider for Christiansøfarten, også kendt som Bornholmsekspressen, kan findes og bestilles her, hvorfra der desuden også kan findes guidede ture til de andre øer, som Ertholmene består af.
Multifunktionelt hotel
Når du så er sejlet stabilt og sikkert i land på Christiansø, vil du opleve, at hotellet faktisk er meget mere end bare et hotel. Christiansø Kro, eller Christiansø Gæstgiveri som det også populært hedder, består af både hotellet, kroen, en restaurant, en købmand samt en kiosk med grill. Hvad end du står og føler behovet for tandpasta, grillkylling eller gourmetmad skal du end ikke ud af hotellets trygge rammer. Gæstgiveriet og købmanden har eksisteret i mere end 100 år, og arven om forkælelse til de tilkomne er gået igen gennem alle årtierne.
Hotelværelserne
Skal man rigtigt opleve Christiansø, er det nødvendigt med en overnatning for at få det hele med. Når mørket begynder at falde på og solen danser dagens sidste dans vil du mærke den helt specielle stemning, der toner sig frem. Du kan vælge at opleve magien fra hotellet eller fra den lokale havnefront, hvorfra den mest henrivende solnedgang kan opleves. Hotellet har 6 værelser, som alle har eget bad og toilet. Der er både dobbelt- og enkeltværelser med mulighed for ekstra opredning på to af værelserne. Bestilling skal helst ske i god tid, da hotellets særlige energi og beliggenhed tiltrækker stor opmærksomhed.
Middelalder i moderne tid
Den magiske følelse kommer af de helt specielle middelalderlige omgivelser, der omfavner øen, når mørket falder på. Gå på eventyr i de lokale stenbrokker og undersøg øen fra alle dens hjørner og vinkler for at få den gennemført sensationelle oplevelse, der har gjort stedet til den attraktion, det er i dag.