Op langs den jyske vestkyst finder I et stort udvalg af kroer, som kan danne ramme for jeres kroophold i Vestjylland.

De Vestjyske kroer tilbyder alt hvad hjertet begærer, uanset om I er til et afslappende kroophold eller ønsker et mere aktivt et af slagsen.

Nedenfor har vi samlet nogle af de bedste kroer i Vestjylland. Der vil løbende være inspiration til hvad der er værd at opleve i nærheden af den pågældende kro, ligesom der nederst på siden er skrevet om en masse oplevelsesmuligheder i Vestjylland.

Tambohus Kro

Tambogade 37
7790 Thyholm
97875300
tambohus@tambohus.dk
Besøg deres hjemmeside

I det nordvestlige Jylland finder du en kro, der skinner af idyl og rigtig krostemning. Det er Tambohus Kro, og stedets historie fra 1842 har sat sit tydelige præg på kroens charme. Beliggenheden er også upåklagelig, da kroen har udsigt ud over Limfjordens flotte vand. Så hvis du er til historie, charme og god udsigt, så er du kommet det rigtige sted hen.

Tambohus Kro har valgt at vægte den gastronomiske del højeste, og det betyder også, at smagsoplevelsen er i top. Kroen anvender kun de bedste råvarer fra lokale leverandører, hvor specielt fisk er et speciale. Der bliver gjort en dyd ud af at opvarte kroens gæster, og personalet er altid behjælpelig med problemer eller ubesvarede spørgsmål. Derfor er Tambohus Kro også stedet, hvor du kan slappe af og bruge lidt tid på dig selv. Om du vælger et gourmet-, weekend- eller wellnessophold er op til dig, men der er garanti for en god oplevelse.

Hotel Hovborg Kro

Holmeåvej 2
6682 Hovborg
75396033
info@hovborg-kro.dk
Besøg deres hjemmeside

Det vigtigste på Hotel Hovborg Kro er servicen. Gæstfriheden skal være stor, og personalet skal altid være til rådighed. Dette er tankegangen på denne kro, der stadig bevarer de klassiske kroprincipper med lavt til loftet og god jysk mad. I køkkenet kan de nemlig godt lide at lave maden, som de gjorde i gamle dage. Det vil sige fra bunden og med gode sunde råvarer. Det ender også ud i et godt resultat, hvor menukortet tilbyder et stort udvalg lige fra forret til dessert.

Kroen råder over 51 dejlige værelser, som alle har TV, radio, bad og toilet. Her kan du slappe af og nyde dit kroophold i stille og rolige omgivelser, så du igen kan være klar til at overskue hverdagens strabadser. Det kan også være, at du er til sport og aktivitet, og her har Hotel Hovborg Kro flere golfpakker alt efter niveau. Hvis du er øvet, så kan du booke et af kroens fem golftilbud, der hver indeholder noget forskelligt. Hvis du gerne vil optimere dit golfspil eller blot lære sporten, kan du træne med golfproen Frederik Johnsson, som står klar til at undervisning dig, så du kan blive dygtig inden for faget. Mulighederne er altså utallige på Hotel Hovborg Kro, men du kan være helt sikker på, at det bliver en god oplevelse.

Borbjerg Mølle Kro

Borbjerg Møllevej 3
7500 Holstebro
97461010
info@borbjergmill.dk
Besøg deres hjemmeside

Hvis man kalder Borbjerg Mølle Kro for en naturperle, så har man ikke sagt for meget. Stedet ligger midt i skov og eng og nær søens smukke skær. Den gamle vandmølle løber endnu, og det hele virker lidt surrealistisk, når man besøger stedet. Måske er det grunden til, at Borbjerg Mølle Kro af DRC blev tildelt seks ud af seks stjerner. En karakter der kun kan gives til den absolutte top.

Stedet har et afrikansk præg, da kroejer Esther Jensen er dybt inspireret af det afrikanske kontinent. Rundt omkring ses mange elefantfigurer i mange størrelser, som Esther har købt rundt omkring i verden. Esther har stor tilknytning til SOS børnebyer i Swaziland, og alt den afrikanske inspiration har resulteret i, at Borbjerg Mølle Kro bliver kaldt Det Jyske Afrika. Hvis du er interesseret i disse afrikansk-inspirerede omgivelser kombineret med kvalitet hele vejen rundt, så er Borbjerg Mølle Kro stedet for dig.

Klitgaarden – Henne Strand

Porsevej 19 B
6854 Henne
75255049
kontakt@axelgaard.org
Besøg deres hjemmeside

Klitgaarden har en forrygende beliggenhed til Vesterhavets bølger. Kombineret med den hyggelige velvære og de mange faciliteter er det med til at gøre Klitgaarden til noget ganske særligt. Stedet har flotte værelser, der er meget familievenlige, men samtidig er det også den ideelle mulighed for det romantiske weekendophold. Stranden er ti minutters gang væk, og det samme er café-, restaurant og byliv.

Badehotellet, som Klitgaarden godt kan kaldes, har en 90kvm2 stor spisestue, hvor du kan nyde noget godt mad, mens dagen kan sluttes helt forrygende af i whiskystuen, hvor der kan nydes en god drink foran pejsen. På første sal kan familien udfordre hinanden i bordfodbold og billard, mens der også kan ses TV, hvis afslapningen er i højsædet. Klitgaarden er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil opleve et traditionelt badehotel med god service og forplejning nær Vesterhavet.

Billum Kro

Vesterhavsvej 25
6852 Billum
75258200
billum@billum-kro.dk
Besøg deres hjemmeside

Billum Kro er en kongelig privilegeret kro, som findes på den jyske vestkyst. Kroen, som har en lang historie som tidligere posthus og kommunekontor, er i dag renoveret, så den har fulgt med samfundets modernisering. Det betyder, at der er TV, internet, radio og telefon på 30 værelser. Det har dog været vigtigt for ejerne, at man stadig har taget hensyn til kroens oprindelige historie, så stedet stadig har bevaret sit personlige præg.

I restauranten finder du et stort udvalg af alt fra forretter til rød- og  hvidvin. Stedet gør sig umage i køkkenet, og det kan gæsterne godt smage. Det er nemlig kun mad af ypperste kvalitet, som bliver serveret på Billum Kro. Hvis man ønsker at tage på tur, kan man besøge Danmarks femtestørste by Esbjerg eller Fanø. Begge dele ligger som muligheder omkring kroen.